Gå til hovedindholdet

Auktionsstatistik

Find information om omsætning på auktioner, samt samlecentraler der opstiller på auktion, i første omsætningsled, her.

Dynamiske tabeller med auktionsstatistik

I vores selvbetjeningsløsning er der mulighed for selv at danne en tabel med oplysning om gennemsnitspriser eller omsætning på danske fiskeauktioner. Oplysningerne er baseret på de indberetninger, som fiskeauktionerne dagligt indsender til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det er både muligt at lave opgørelser for en enkelt art på alle auktioner, og for alle arter på en enkelt auktion.

Find den dynamiske auktionstabel her (opgørelse på enkel art for samtlige auktioner) 

Find den dynamiske auktionstabel her (opgørelse for valgt auktion for samtlige arter)

Baggrund

Opgørelserne indeholder information om omsætning på danske auktioner af fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled (førstegangsomsætning).

Fra 2003 og frem indeholder opgørelserne også information om omsætning fra samlecentraler, der opstiller på auktion. Denne omsætning opfattes som førstegangsomsætning.

Datagrundlaget for auktionstabeller

Anvendte begreber i auktionsstatistikken

Art

Ved landing af konsumfisk bliver samtlige arter angivet på afregningen. For industrifiskeriet er oplysningerne om fiskeart kun retningsgivende, idet afregninger for industrifisk kun påføres artsangivelsen for den mest betydende art i lasten uden angivelse af eventuelle bifangster af andre arter.

Landingstilstand, behandling og opbevaring om bord på fartøjerne

Landingstilstanden angiver den form, fisken landes i, fx levende, renset m.v. Sild og makrel landes normalt urensede. Ofte opbevares fangsterne af sild og makrel i køletanke om bord på fartøjerne, og landes direkte herfra. For hovedparten af de øvrige konsumarter landes fisken renset og iset, men landinger af urenset eller levende fisk forekommer også. Ligeledes findes der specielle koder ved landing af rogn, filet, haler, klær m.v.

Kvalitet

Den i landbragte fisk bliver inddelt i forskellige kvalitetskategorier. Der findes følgende kategorier:

Kvalitet ekstra: Den bedste kategori.

Kvalitet A: Næstbedste kategori.

Kvalitet B: Tredjebedste kategori.

Kasseret

Ikke sorteret efter kvalitet / ukendt.

Af Rådets Forordning nr. 2406/96 af 26. november 1996 fremgår kravene for de enkelte kategorier.

Størrelse

Når fisken er bragt i land, inddeles den i forskellige størrelseskategorier. Der inddeles i 7 kategorier, hvor kategori 0 er den største størrelse og kategori 7 den mindste størrelse. Industrifisk landes usorteret.

Landet vægt / hel fisk

Fangster og kvoter regnes altid i hel fisk (levende vægt). Imidlertid er mængdeoplysningerne på afregningerne altid opgjort i landet vægt. Forskellen mellem de to begreber er det svind, der opstår, når konsumfisken bliver renset for indvolde ombord på fiskerfartøjet inden landing. Den landede vægt er derfor mindre end fangstvægten. 

Værdi

De priser, der indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, er uden moms. Landingsomkostningerne og eventuelle importafgifter ved landinger fra udenlandske fartøjer indgår normalt heller ikke i prisen. En undtagelse herfor er bl.a. landinger på Bornholm, hvor det er almindeligt, at opkøberen af fisken afholder landingsomkostningerne, hvorfor afregningspriserne bliver lidt lavere.

Ved danske fiskeres landinger i udenlandske havne er prisen omregnet til danske kroner på basis af dagskursen for pågældende valuta på salgstidspunktet.

Symbolforklaring til tabeller

 

0

Mindre end ½ af den anvendte enhed

 

.

Ingen værdi

 

Oplysning udeladt af diskretionshensyn

Dette følger den standard Danmarks Statistik normalt anvender.

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

Dynamiske tabeller

- Lav din egen tabel her

MENU