Gå til hovedindholdet

230 landmænd har modtaget rykker ved en fejl

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i denne uge udsendt rykkerbreve til landmænd, som ikke har indberettet deres gødningsregnskab for 2015/2016 rettidigt. Ca. 230 landmænd har ved en fejl modtaget en rykker.

Publiceret 10. maj 2017

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i denne uge udsendt rykkerbreve til landmænd, som endnu ikke har indberettet deres gødningsregnskab for 2015/2016. Fristen var den 31. marts 2017.

Der har beklageligvis været en fejl i vores system, som betyder, at ca. 230 indberetninger ikke er blevet overført. Det har resulteret i, at disse landmænd har figureret på listen over dem, som mangler at indberette deres gødningsregnskab for 2015/2016, og derfor har de fejlagtigt også modtaget en rykker.

Har du allerede indberettet dit gødningsregnskab?

Er du blandt de landmænd, som har modtaget en rykker, selvom du har indberettet dit gødningsregnskab, og har du en kvittering på indberetningen, kan du se bort fra rykkerskrivelsen.

Læs mere om indberetning af gødningsregnskab

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrativ Jordbrugskontrol på tlf.: 33 95 80 00 eller e-mail: jordbrugskontrol@lfst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens presseafdeling på tlf.: 41 89 25 07


MENU