Gå til hovedindholdet

Ny Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Ny Vejledning om gødsknings- og harmoniregler gældende for planperioden 2017/2018 ligger nu på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Publiceret 14. juli 2017

I vejledningen beskriver vi blandt andet regler vedrørende gødningsregnskabet, gødningsleverancer, brødhvedeordningen, efterafgrøder, dyrkningsrelaterede tiltag, de ændrede harmonikrav og den nye fosforregulering. 

Her kan du se de væsentligste ændringer siden sidste år 

Der er en række ændringer i vejledningen siden sidste planperiode, hvoraf de væsentligste er:

  • indførelse af regler for udbringning af fosfor fra gødning og krav til etablering af husdyrefterafgrøder, som følge af implementeringen af den nye husdyrregulering 
  • erstatning af dyreenhedsbegrebet mange steder, da harmonireglerne, som hidtil primært er blevet opgjort i dyreenheder pr. ha, med den nye husdyrregulering nu opgøres i kg N i organisk gødning pr. ha 
  • nye betingelser for benyttelse af kvægundtagelsen om udbringning 230 kg kvælstof/hektar for kvægbrug 
  • udvidelse af muligheden for at få tildelt højere kvælstofnorm hvis der høstes høje udbytter på bedriften, så det nu med den rette dokumentation er muligt at medregne anvendelse af kornafgrøder opfodret på egen bedrift. 

Se vejledningen her   

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: miljobio@lfst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU