Gå til hovedindholdet

Send markblokændringer tidligt, og husk at rette dit Fællesskema

Ansøgningsrunden for direkte arealstøtte og Økologisk Arealstøtte 2017 er i fuld gang, og i den forbindelse har vi et par gode råd om ændringsforslag.

Publiceret 15. marts 2017

Husk at sende markblokændringer tidligt

  • Du opnår mange fordele, hvis du sender dine ændringsforslag hurtigst muligt:
    Du mindsker risikoen for fejl i din støtteansøgning og nedsættelse af støtten betydeligt.
  • Du undgår breve, vi sender, hvis der er fejl i markblokke, tilhørende korttemaer og ansøgning.
  • Du har opdaterede markblokke og tilhørende korttemaer i Internet Markkort (IMK) og kan lettere indtegne dine marker, når du søger om grundbetaling.
  • Du kan tydeligt se, om dine markblokke passer til landskabet på det nyeste luftfoto.

Det er blevet ekstra vigtigt, at markblokkene og ”Fradrag grundbetaling” er korrekte, da du nu kan indtegne din mark hen over korttemaet ”Fradrag grundbetaling” uden at opdele marken. Arealet med ”Fradrag grundbetaling” bliver automatisk fratrukket det areal, du søger grundbetaling til.

Når du indsender et forslag til ændring af en markblok eller et korttema, er det vigtigt, at du:

  • indtegner ændringsforslaget så præcist som muligt og kun tegner den del, der skal rettes
  • skriver en god, beskrivende kommentar
  • oplyser dato og årstal for, hvornår ændringen i landskabet er sket
  • skriver i teksten til ændringsforslaget, at du har råderet over arealet i år, når det er et nyt areal, du har overtaget.

Husk at ændre dit Fællesskema, når vi har behandlet dit ændringsforslag

Hvis du har sendt et ændringsforslag om at få et større eller mindre støtteberettiget areal i markblokken, skal du selv opdatere arealet i fællesskemaet, når vi har behandlet dit ændringsforslag.

Hvis du ikke sender et opdateret skema, er det på baggrund af de oprindelige arealer, vi udbetaler grundbetaling og Økologisk Arealtilskud.

Sådan gør du:

  1. Du sender et forslag om fx at fjerne et registreret fradragsareal eller om at få en højere støtteprocent.
  2. Du sender dit fællesskema.
  3. Vi retter markblokkens støtteberettigede areal.
  4. Du modtager eventuelt et brev, der fortæller, at du skal kontrollere kortgrundlaget for din ansøgning.
  5. Du åbner dit fællesskema igen.
  6. Du åbner dit markkort og bruger knappen Markkontrol.
  7. Du redigerer de marker, der fanges af markkontrollen. Du kan nøjes med at vælge ”Rediger” og klikke ”Næste” gennem guiden. Så tilrettes marken automatisk til markblokken.
  8. Du henter markernes nye arealer fra kortet og ind i skemaet.
  9. Du sender skemaet igen.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til direktebetalinger@lfst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.

 

 


MENU