Gå til hovedindholdet

Standardomkostninger skal gøre det lettere at søge støtte

Et nyt lovforslag lægger op til, at EU's standardomkostninger fremover skal danne udgangspunkt for beregningen af støtte til landmændene. Det skal spare landmændene for en masse administrativt arbejde.

Publiceret 7. april 2017

Et nyt lovforslag fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil spare landmændene for en masse administrativt arbejde. Lovforslaget var til førstebehandling i Folketinget 5. april 2017. Her lægger ministeren op til, at projektstøtteordninger ikke længere skal være omfattet af den danske tilbudslov, men at man i stedet vil beregne støtten på baggrund af EU’s standardomkostninger.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2017.

Læs lovforslaget

Hvilke ordninger er omfattet?

Følgende fire projektstøtteordninger forventes at komme med i systemet med standardomkostninger i løbet af de kommende år:

  • Modernisering af kvægstalde
  • Miljøteknologi
  • Natura 2000
  • Minivådområder.

Det vil blive fastsat i bekendtgørelserne for disse ordninger, at tilbudsloven ikke gælder i det omfang, at der anvendes standardomkostninger.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil endvidere ændre bekendtgørelserne for følgende projektstøtteordninger i 2016:

  • Modernisering af slagtesvinstalde
  • Modernisering af farestalde
  • Natura 2000
  • Læghegn

Ændringerne vil betyde, at tilbudsloven ikke gælder i de tilfælde, hvor der gives støtte i form af standardomkostninger, og hvor der ikke er søgt om slutudbetaling 1. juli 2017.

Tilskud til modernisering af kvægstalde i 2015 og 2016 er ikke givet efter standardomkostninger, så her skal tilbudslovens krav fortsat overholdes.

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte EU & Erhverv på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail euogerhverv@lfst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07. 


MENU