Gå til hovedindholdet

Tjek status på sagsbehandlingen på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside

I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen arbejder vi på højtryk med at sagsbehandle de mange ansøgninger om tilsagn og anmodninger om udbetaling i de forskellige ordninger. Som noget nyt kan du nu følge status for sagsbehandlingen på hjemmesiden.

Publiceret 13. februar 2017

Før jul udsendte vi en nyhed om, at dele af sagsbehandlingen i vores styrelse var forsinket. Årsagen er bl.a., at vi er i gang med at flytte store dele af styrelsen til Sønderjylland og i den forbindelse er i gang med at oplære mange nye medarbejdere.

Forsinkelserne vedrører bl.a. udbetalinger for miljøteknologiordningerne 2014-2015 og tilsagn til bl.a. økologisk investeringsstøtte 2015 og miljøteknologiordningerne 2016.

Nu får du mulighed for at danne dig et overblik over status for de ordninger, hvor du enten venter på tilsagn eller en udbetaling. Hver måned lægger vi en oversigt med status over de tilskudsordninger, hvor der er forsinkelser, på hjemmesiden. Her kan du bl.a. læse, hvornår vi forventer at kunne afslutte sager, og om vores sagsbehandling er forsinket.

Vi arbejder ihærdigt på at behandle sagerne så hurtigt som muligt, men beklager naturligvis de gener, eventuelle forsinkelser medfører.

Vores tilskudsguide på hjemmesiden er under opdatering. Når den er opdateret, vil du også kunne få en oversigt over alle vores tilskudsordninger her.

Du finder oversigten her

Du finder tilskudsguiden her

Læs nyhed om forsinkelser fra december http://lfst.dk/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/status-paa-tilsagn-og-udbetalinger-under-landdistriktsprogrammets-investeringsstoette-ordninger/

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail euogerhverv@naturerhverv.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU