Gå til hovedindholdet

Top 10 over de oftest overtrådte krydsoverensstemmelseskrav i 2016

Undgå de hyppigste fejl i forbindelse med kontrol af krydsoverensstemmelseskravene – og dermed evt. at blive trukket i støtte. Her kan du læse om de 10 hyppigste overtrædelser, og se, hvad du især skal være opmærksom på for at overholde kravene.

Publiceret 31. maj 2017

Som en hjælp til dig som landmand har vi lavet en liste over de 10 krav, der oftest blev overtrådt 2016. På den måde kan du nemt få overblik over, hvad du bør have fokus på for at overholde krydsoverensstemmelseskravene.

Top 10 liste for 2016 

Nummer

Krav

Overtrædelse

Antal overtrædelser

1

2.2

Forkert eller mangelfuld indberetning af kvæg og forkerte/mangelfulde oplysninger i besætningsregister.

75

2

1.19

Kvælstofkvoten overholdes ikke.

63

3

3.2

Der føres ikke det fornødne tilsyn med dyr, fx får syge dyr ikke passende behandling eller beskyttelse.

36

4

1.10

Opbevaring af kompost i marken lever ikke op til retningslinjerne.

27

5

2.24

Mangelfuld dokumentation i brugen af lægemidler til dyr og opbevaring af analyser/kontrolrapporter fra myndighed er.

26

6

2.14

Forkert anvendelse af veterinære lægemidler til landbrugsdyr og manglende overholdelse af tilbageholdelsestid for medicinerede dyr.

22

7

1.22

Overtrædelse af grænserne for husdyrgødning (harmonireglerne).

19

8

2.1

Kreaturer er ikke øremærkede korrekt.

18

9

3.37

Svin har ikke permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelsesmateriale.

12

10

2.5

Forkert eller mangelfuld indberetning af får og geder og forkerte/mangelfulde oplysninger i besætningsregister

11


Vil du vide mere?
Vi har udarbejdet et kort faktaark, der kort og præcist fortæller om reglerne bag ovenstående top 10.

Læs faktaark

Du kan også altid læse mere om kravene, og hvad du skal være opmærksom på i vores vejledning.

Se også top 10-listen fra 2015

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundevejledningen på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til jordbrugskontrol@lfst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU