Gå til hovedindholdet

Pressemeddelelse: Velkommen til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

NaturErhvervstyrelsen får nyt navn, men opgaven er den samme: At skabe de bedste rammer for landbrugs- og fiskerierhvervet

Publiceret 1. februar 2017

Fra i dag får NaturErhvervstyrelsen nyt navn. Fremover hedder styrelsen Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Navneskiftet sker for at skabe større klarhed om styrelsens kerneopgave som erhvervsstyrelse og for at undgå forvirring i forhold til Naturstyrelsen, som er en anden af Miljø- og Fødevareministeriets styrelser .

- Jeg er glad for det nye navn, fordi det meget tydeligt siger, hvad vi laver, og hvem vi er til for,” siger Landbrugs- og Fiskeristyrelsens direktør Jette Petersen og fortsætter:

- Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med landbrugs- og fiskerierhvervet under vores nye navn.

Navneskiftet sker i forbindelse med en ny organisering af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor man har samlet ministeriets institutioner i fire selvbærende og brugerorienterede styrelser: Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere om den nye organisering her

Yderligere oplysninger:

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon tlf. 41 89 25 07


MENU