Gå til hovedindholdet

Vi nærmer os afslutningen på udbetaling af grundbetaling for 2016

Udbetaling af grundbetaling og grøn støtte for 2016 nærmer sig afslutningen. Samtidig skrider udbetaling af miljø- og økologiordningerne fremad. Læs mere om status på udbetaling af arealstøtte for 2016 i denne nyhed.

Publiceret 16. marts 2017

Nu har 99,8 procent af ansøgerne fået færdigbehandlet deres udbetaling af grundbetaling og grøn støtte. Ca. 39.450 ansøgninger er afsluttet. Ca. 90 ansøgninger er endnu ikke færdigbehandlet.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har et mål om, at der skal være udbetalt støtte til 97 procent af ansøgningerne om grundbetaling og grøn støtte 31. januar. Det mål er nået igen for 2016-udbetalingen. Resten skal være afsluttet senest 30. juni 2017.

Status for miljø- og økologiordninger

Udbetalingen af Økologisk Arealtilskud og Miljøbetinget tilskud er i gang. Samlet set er der udbetalt støtte til ca. 8.500 ud af ca. 11.100 ansøgninger. Bedst går det på Pleje af græs- og naturarealer og de ældre miljøstøtteordninger, mens det på ordningen med Økologisk Arealtilskud går lidt langsommere. Der er i flere omgange tilført ekstra ressourcer til økologiområdet, og vi forventer god fremdrift i sagsbehandlingen.

Målet for miljø- og økologiordningerne er, at alle tilskud er udbetalt pr. 1. juli 2017 med undtagelse af enkelte sager. Det mål forventer vi at nå.

Producentskifte af tilsagn om Økologisk Arealtilskud og Pleje af græs- og naturarealer er i fuld gang efter en forsinket opstart. Vi har sagsbehandlet ca. 75 procent af de modtagne producentskifter for 2016 og ca. 30 procent af de producentskifter for 2017, vi har modtaget ind til videre.

Du kan følge sagsbehandlingstiden på vores hjemmeside.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til direktebetalinger@lfst.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


MENU