Gå til hovedindholdet

Landbrugs- og Fiskeristyrelsens arbejde i EU

Den Europæiske Union

EU spiller en stor direkte og indirekte rolle i vores daglige arbejde. Grundlaget for stort set alle vores arbejdsområder har vi forhandlet i EU og implementeret i Danmark bagefter. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) repræsenterer Danmark i forhold til Kommissionen og arbejdsgrupper i Rådet.

LFST deltager i alle opgaver i forbindelse med udformning af forordninger, direktiver m.v. i EU, som har med landbrug og fiskeri at gøre. LFST indgår i ekspert- og rådsarbejdsgrupper samt i komitéer og deltager i forberedelsen af arbejdet i de overordnede organer som Specialkomiteen for Landbrug (CSA), COREPER samt Ministerrådet.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsens arbejde i råds- og kommissionsregi sker i samarbejde med Departementet og EU-Repræsentationen.

Gå til Departement

Gå til EU-Repræsentationen i Bruxelles

LFST arbejder for forenkling i EU

Både i EU og på nationalt plan arbejdes der løbende for at forenkle de fælles politikker for henholdsvis landbrug og fiskeri. I EU blev den første handlingsplan om forenkling offentliggjort i 2006, og siden er der iværksat omfangsrige reformer af de fælles EU-politikker.


På nationalt plan arbejder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) for forenkling, der betyder mere enkle kontrolregler, standardisering, strømligning af tilskudsordninger m.m. Desuden arbejder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen – ofte i samarbejde med andre medlemslande - aktivt på at forenkle EU-regelsættet, hvor det er muligt og samtidig giver mening. Mere enkle rammer for landmænd, erhvervsfiskere, virksomheder og offentlige myndigheder skal medvirke til tidsbesparelse og en reduktion af omkostninger for alle, der skal efterkomme eller administrere de fælles EU-regler.

MENU