Gå til hovedindholdet

Erhvervsudvikling 2014

Erhvervsudviklingsordningen giver mulighed for at søge tilskud til udviklings- og pilotprojekter og projekter om videnoverførsel indenfor det primære landbrug. 

Formålet er at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed i landbruget gennem udvikling af nye produkter, teknologier, processer og praksisser og samtidig fremme videnoverførsel gennemspredning af viden og videnskabelig praksis inden for den primære jordbrugssektor.

Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er finansieret af EU.

Hvem kan søge?

Udviklingsprojekter

virksomheder, organisationer og foreninger.

Projekter om videnoverførsel

Virksomheder, organisationer og foreninger der, der udbyder aktiviteter til videnoverførsel.

Hvad giver vi tilskud til?

Vi giver tilskud til projekter, der fremmer konkurrenceevnen og bæredygtighed og til projekter, der fremmer videnoverførsel inden for det primære jordbrug:

Projekterne skal falde inden for følgende indsatsområder:

  1. Dyrevelfærd
  2. Klima, miljø og natur
  3. Fødevaresikkerhed
  4. Økologi

Udviklingsprojekter og pilotprojekter

Udviklingsprojekter omfatter aktiviteter til udvikling af nye og forbedrede processer, praksisser, produkter eller teknologier indenfor den primære jordbrugssektor.

Der kan gives tilskud til udviklings- og pilotprojekter, der gennemføres som et samarbejde. Samarbejdet skal mindst omfatte en primær jordbrugsproducent og en anden part.

Projekter om videnoverførsel

Projekter om videnoverførsel omfatter aktiviteter til kompetenceudvikling, information og demonstration, der fremmer vidensoverførsel indenfor den primære jordbrugssektor.

Tilskuddets størrelse

Tilskud under denne ordning skal medfinansieres med midler fra landbrugets fonde. Det samlede offentlige tilskud udgør 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, hvoraf EU via Fødevareministeriet giver 50 pct.

Tilskuddet er skattepligtigt. Vi indberetter automatisk til Skat, hvor meget der bliver udbetalt i tilskud.

Betingelser for tilskud

Et udviklingsprojekt skal have tilskudsberettigede udgifter for mindst 300.000 kr., mens pilotprojekter og projekter om videnoverførsel skal have tilskudsberettigede udgifter for mindst 150.000 kr.

Udviklingsprojekter og pilotprojekter skal gennemføres som samarbejdsprojekter, hvor mindst én af deltagerne i samarbejdet er primær jordbrugsproducent.

Både udviklings- og pilotprojekter samt projekter om videnoverførsel skal vedrøre produkter, der er omfattet af Traktatens bilag 1.

Resultaterne fra projekterne skal offentliggøres.

Hvad siger loven?

Danske regler (love og bekendtgørelser)

EU-regler (forordninger)

Lovgrundlaget fra 2010 til 2013

Danske regler:

EU-regler:

Formål med tilskuddet

Formålet er at fremme udviklingen af nye processer og teknologier samt demonstrere og sprede videnskabelig viden og praksis om anvendelse af nye processer og teknologier i den primære jordbrugssektor.

Her kan du finde skemaer, når du vil søge om tilskud, evt. projektændringer og udbetaling mv. Der er også andet materiale, som du vil få brug for.

Se også Offentliggørelse - Krav til information om tilskud

Ansøg om støtte

Ansøgning kan sendes via Tast-selv-service

Der bliver i 2014 åbnet op for, at du kan søge tilskud til både udviklingsprojekter og projekter om videnoverførsel på Erhvervsudviklingsordningen via Fødevareministeriets Tast-selv-service. Tast-selv-service er lettere at bruge, når du skal udfylde og sende ansøgningsskema og andet ansøgningsmateriale. Tast-selv-service har været brugt i et par år, bl.a. i forhold til Enkeltbetalingsordningen.

Link til tast-selv-service her

Du finder vejledninger til Tast selv-service her 

Samarbejdsaftale – 2014

Traktatens bilag 1 (findes også på EU-oplysningens hjemmeside)

Se også Offentliggørelse - Krav til information om tilskud, dvs. skiltning mv.

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker.

Du skal sende ændringsansøgningen til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest to måneder, før projektperioden udløber med en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet. Du kan højst søge om ændring af projektets budget én gang om året.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet. 

Skema til ansøgning om projekt- og budgetændring

Erklæring om projektoverdragelse

Ansøg om udbetaling

Vær opmærksom på, at der 15. oktober 2013 er indført bilagskontrol i alle sager om projekttilskud under Landdistriktsprogrammet. Derfor skal alle betalingsbilag og dokumentation scannes og sendes til projekttilskud@lfst.dk sammen med ansøgningen om udbetaling.

Vejledning om udbetaling af tilskud under LDP 1. februar 2016

Skabelon til slutrapport - udviklingsprojekter med tilsagn under Erhvervsudvikling 2014

Skabelon til slutrapport - projekter om videnoverførsel med tilsagn under Erhvervsudvikling 2014

11 gode råd om kortere vej til udbetaling

Ansøgningsskemaer til udbetaling - indeholder skemaer til Udbetalingsanmodning, Bilagsoversigt og Underskrift (opdateret 8. marts 2017)

Aftale om projekttilknytning for faste medarbejdere - udført arbejde

Skema til indtastning og beregning af lønudgifter for medarbejdere. Skemaet skal sendes sammen med din ansøgning om udbetaling, hvis det er relevant. Vær opmærksom på, at de indtastede beløb skal svare til beløbene i lønsedlerne for den enkelte medarbejder.

Udgifter afholdt efter ansøgning er sendt, men inden kvitteringsbrev er modtaget

Hvis du har afholdt udgifter i dit projekt, efter at du sendte ansøgning om tilskud, og inden du modtog kvitteringsbrev med igangsætningstilladelse fra os, kan du få tilskud til disse udgifter. ”Afholdt” betyder, at faktura skal være udstedt. 

Dette stod ikke i vejledningen og brevet, da du søgte om og fik tilsagn om tilskud. Derfor skal du være opmærksom på også at søge om tilskud til disse udgifter, når du søger om udbetaling. 

Du kan få genoptaget din sag

Hvis du allerede har fået slutudbetaling og ikke fået udbetalt tilskud til udgifter, som du har afholdt efter ansøgningen er sendt, men inden du har fået kvitteringsbrev, kan du bede om at få genoptaget din sag. 

Du skal blot sende en mail om det til projekttilskud@lfst.dk. Skriv venligst: ”Anmodning om genoptagelse” og din sags ”journalnummer” i mailens emnefelt.

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Opdateret 20. april 2017
MENU