Gå til hovedindholdet

Forarbejdning af fisk - 2017

 Vi giver tilskud til investeringer ved innovative projekter, som omfatter produkter, organisation, processer eller teknologier indenfor forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Har du brug for inspiration til dit projekt, spørgsmål om tilskud til konkrete projektideer eller problemstillinger, der måske kan løses med tilskud fra en af Hav- og fiskeriudviklingsprogrammets støtteordninger, kan du kontakte facilitator Poul Tørring på pt@aquamind.dk eller tlf. 23 36 17 25 og få gratis  rådgivning til at komme videre fra ide til projekt. Rådgivningen omfatter ikke den egentlige udarbejdelse af ansøgninger.

Hvem kan søge?

Tilskud kan søges af virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. euro.

Hvad giver vi tilskud til?

Investeringer i forbindelse med innovative projekter, der omfatter produkter, organisation, processer eller teknologier inden for forarbejdning af fiskevarer eller akvakulturprodukter.

Tilskuddets størrelse

Du kan få tilskud på 30 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Tilskuddet kan maks. være 2,2 mio. kr. 

Ordningen er en del af det danske Hav- og fiskeriudviklingsprogram for 2014-2020, som medfinansieres med EU-midler fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Her kan du læse mere om Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020.

Betingelser for tilskud

Læs vejledningen grundigt for at se de nærmere betingelser for at få tilskud.   

Vær dog især opmærksom på, at de samlede, tilskudsberettigede udgifter skal beløbe sig til mindst 200.000 kr.. Dette gælder både på ansøgnings- og udbetalingstidspunktet.

Sådan søger du

Du søger ved at sende ansøgningsmaterialet til projekttilskud@LFST.dk 

Formål med tilskuddet

Formålet med ordningen er, at styrke virksomheders anvendelse af innovative løsninger gennem tilskud til investeringer inden for forarbejdning af fiskevarer eller akvakulturprodukter og herigennem fremme værditilvækst i virksomhederne.

Her kan du finde vejledninger og ansøgningsmateriale, når du vil søge om tilsagn, godkendelse af projektændringer og udbetaling.

Ansøg om støtte

Ansøgningsskema for ansøgningsrunden 1. maj 2017 - 1. september 2017

Du søger ved at sende ansøgningsskemaet til projekttilskud@lfst.dk 

Investeringsbilag

Tilbudsoversigt (skal bruges ved ansøgning om tilskud)

Skema til beregning af dækningsbidrag for nyt produkt / produktvariant

Skema til finansieringserklæring

Erklæring om svig

Erklæring om antagelighed

Sammen med ansøgningen skal du sende forslag til, hvilke informationsaktiviteter der er planlagt om projektet og om EU-medfinansieringen. 

Her kan du finde hjælp til udformning af eventuelt skilt, logo og skabeloner mv.

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker.

Du skal sende ændringsansøgningen til NaturErhvervstyrelsen senest to måneder, før projektperioden udløber med en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.

Skema til ansøgning om projekt- og budgetændring

Erklæring om projektoverdragelse

Vejledning

Vejledning for ansøgningsrunden 1. maj 2017 - 1. september 2017

Vejledning om udbetaling EHFF, maj 2016

Opdateret 14. marts 2017
MENU