Gå til hovedindholdet

Græsningsprojekter på bedrifter med randzoner

Du kan søge tilskud til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner, hvis formål er at bidrage til at sikre eller forbedre naturværdien ved at forberede arealer til afgræsning.

Hvem kan søge?

Ejer eller forpagter af randzoner, som i 2015 rettidigt har indberettet randzoner i Fællesskemaet.

Kommuner kan ikke søge.

Der er i 2015 afsat 15. mio. kr. til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner.

Hvis de 15 mio. kr. ikke er tilstrækkelige til at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger, prioriterer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen de ansøgte projektområder efter HNV-værdi, idet et areal med en højere HNV-værdi går forud for et areal med en lavere HNV-værdi.

Projektområdets HNV-værdi er det højeste af de tal for naturværdi, der ifølge HNV-kortet er tildelt arealerne inden for projektområdet.

Hvis der på grund af den bevillingsmæssige ramme skal gives afslag for en del af de ansøgte projekter, prioriteres projekterne efter størrelse, idet et større areal går forud for et mindre areal.

HNV-kortet (High Nature Value) er det kort, der er gældende pr. 1. februar i det pågældende ansøgningsår, og som viser arealers naturværdi udtrykt ved et tal. HNV-kortet findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside samt Miljøportalen.

Hvad giver vi tilskud til?

Du kan søge tilskud til de nødvendige udgifter, du har i forbindelse med etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning, herunder:

  • udgifter til materiel
  • anlægsarbejder

Projekterne skal dog mindst omfatte etablering af hegn eller drikkevandsforsyning.

Det er ikke muligt at søge tilskud til løn til personale, konsulentbistand og andre udgifter til forberedelse af arealet til afgræsning.

Tilskuddets størrelse

100 procent i tilskud til projektet

Du kan få tilskud, der dækker op til 100 procent af dine udgifter, som er direkte relateret til projektet. Det er typisk udgifter til materialer og udgifter til det firma, som sætter hegn eller andre faciliteter op. Du skal være opmærksom på, at beløbet er skattepligtigt.

Betingelser for tilskud

For at få tilskud skal du opfylde en række betingelser. Du skal blandt andet leve op til de krav, de offentlige myndigheder stiller. Projekterne skal gennemføres efter gældende lovgivning, og som tilsagnshaver skal du indhente alle nødvendige tilladelser.

Tilskud dækker kun godkendte udgifter

Vær opmærksom på, at du kun kan få tilskud til at dække udgifter, som du på forhånd har søgt om i din ansøgning. Du kan se, hvilke udgifter du kan få dækket i det tilsagn, som vi sender til dig, hvis din ansøgning bliver godkendt.

Husk, at du i skemaet blandt andet skal beskrive og begrunde den løsning, du har søgt om tilskud til. Du bestemmer fx selv, hvilke hegn du sætter op, men du skal begrunde valget af hegntypen. Det skal være til en rimelig pris og holde i mindst fem år fra datoen for slutudbetaling. De samme betingelser gælder for andre faciliteter, du får tilskud til.

Det skal være muligt for os at vurdere, om dit valg af materialer eller metode er velbegrundet, og at der ikke findes billigere løsninger.

Ansøgningen skal indeholde to tilbud

Du skal indhente og vedhæfte mindst to tilbud på projektet. 

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sætter en frist for projektet

Hvis din ansøgning bliver godkendt, sender vi dig et tilsagn, som er din dokumentation for, at du kan gå i gang med at gennemføre projektet og få dækket dine udgifter.

I tilsagnet sætter vi en frist for, hvornår projektet skal være færdigt. Denne vil typisk være 2 år fra tilsagnstidspunktet. Hvis du ikke kan nå at blive færdig med etableringen af projektet inden den fastsatte frist, skal du bede om udsættelse senest to måneder før, at fristen udløber.

Når projektet er færdigt, skal du via Tast Selv-Service indsende en udbetalingsanmodning, for at få dine udgifter dækket. 

Udbetaling

Pengene til projektet bliver først udbetalt, når projektet står færdigt. Det er ikke muligt at indsende en rateudbetalingsanmodning.

Projektet skal opretholdes i tre år fra datoen for slutudbetaling, dog mindst fem år fra datoen for tilsagn.

Når du har fået tilskud til græsningsprojekter, har du ansvar for at opretholde området som græs- eller naturareal i alle tre år.

Skovarealer indgår som udgangspunkt ikke i ordningen, medmindre der er tale om arealer med skov, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har vurderet, kan indgå i de områder, der forberedes til afgræsning.

Udbetalingsanmodningerne skal være tilgængelige

Du skal sørge for, at udbetalingsanmodninger med dine originale regnskabsbilag er tilgængelige i mindst fem år fra datoen for slutudbetalingen. 

Indhentning af oplysninger

Det er en betingelse for tilskud at du afgiver de oplysninger vi beder om, to år efter projektet er afsluttet.

Kontrol myndighederne skal have adgang

Som tilsagnshaver skal du sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealerne i forbindelse med kontrol.

Udgifter over 375.000 kroner

Hvis projektet resulterer i en investering, hvortil de samlede omkostninger udgør mere end 375.000 kroner, skal du som tilskudsmodtager sætte et skilt op.  

Læs mere om synliggørelse af tilskud

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for tilskudsordningen findes henholdsvis på: 

EUR-lex

Retsinfo.dk

Danske forskrifter:

Bekendtgørelse om tilskud til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner

Bekendtgørelse nr. 519 af 24/4 2015

Om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Lov nr. 1360 af 16. december 2016 


EU-forskrifter:

Rådets forordning nr. 1303/2013 om om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Kommisionsforordninger

Kommissions forordning (EF) 65/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Kommissions gennemførelsesforordning (EU) 808/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Ansvarsfraskrivelse

Vi stræber efter, at alle oplysninger om EU-regler og danske regler er korrekte og ajourførte, ligesom vi søger at rette eventuelle fejl. Men vi påtager os ikke ansvar for de opdaterede regler. Bemærk, at de opdaterede regler kun indeholder de væsentligste EU-regler og danske regler. Bemærk også, at oplysninger om EU-regler i EUR-lex (som er en del af EU´s hjemmeside) også er omfattet af en ansvarsfraskrivelse og af ophavsret. 

Sådan søger du

Det er ikke længere muligt at søge om tilsagn om tilskud under denne ordning.

Formål med tilskuddet

Formålet med ordningen er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer på bedrifter med randzoner.

Investeringerne skal bidrage til at sikre eller forbedre arealer til afgræsning. Afgræsning er mange steder en forudsætning for at skabe en rig og lysåben natur.

Ansøg om ændringer

Ansøgning om ændring af tilsagnshaver, af projektet eller projektets budget skal modtages senest to måneder før projektet udløber. Ændringerne skal godkendes før de iværksættes.

Ansøgning om ændringer skal ske elektronisk via Tast Selv-Service

Tast Selv-Service

Ved ændring af dit projekt skal du være opmærksom på, om dit projekt stadig opfylder kravene til et tilskudsberettiget projekt. Det betyder bl.a. at projektarealet mindst skal indeholde en HNV 7 og være 7,18 hektar. Medfører ændringen at projektarealet ikke opfylder disse krav, kan ændringen ikke godkendes.

Ansøg om udbetaling

Slutudbetaling

Anmodning om slutudbetaling skal indsendes via Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Originale fakturaer på projektudgifterne og dokumentation for betaling heraf skal vedlægges slutudbetalingsanmodningen.

I udbetalingsvejledningen finder du information til brug for anmodning om udbetaling

Udbetalingsvejledning

Udgifter afholdt efter ansøgning er sendt, men inden kvitteringsbrev er modtaget

Hvis du har afholdt udgifter i dit projekt, efter at du sendte ansøgning om tilskud, og inden du modtog kvitteringsbrev med igangsætningstilladelse fra os, kan du få tilskud til disse udgifter. ”Afholdt” betyder, at faktura skal være udstedt. 

Dette stod ikke i vejledningen og brevet, da du søgte om og fik tilsagn om tilskud. Derfor skal du være opmærksom på også at søge om tilskud til disse udgifter, når du søger om udbetaling. 

Du kan få genoptaget din sag

Hvis du allerede har fået slutudbetaling og ikke fået udbetalt tilskud til udgifter, som du har afholdt efter ansøgningen er sendt, men inden du har fået kvitteringsbrev, kan du bede om at få genoptaget din sag. 

Du skal blot sende en mail om det til projekttilskud@lfst.dk. Skriv venligst: ”Anmodning om genoptagelse” og din sags ”journalnummer” i mailens emnefelt.

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i fem et halvt år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i fem et halvt år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod fem år, men det er altså fem et halvt år, hvilket står i EU-reglerne.

Vejledning

Vejledning om tilskud til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner

Vejledning om tilskud til græsningsprojekter

Vejledning til udbetaling af tilskud

Vejledning til udbetaling af tilskud.

  •  
  • Ansøgningsrunden åbner

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - skemaer og vejledning

    Vi sørger for at ansøgningsskemaer og vejledning til ansøgning om tilskud ligger på denne side.

    Ansøger - ansøgning

    Du sender din fuldt oplyste ansøgning, indeholdende alle relevante bilag, til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest kl 23:59 på ansøgningsperiodens sidste dag.

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - kvittering

    Vi kvitterer for modtagelse af ansøgningen.

  • Ansøgningen behandles og afgørelse udstedes

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - behandling af ansøgningen

    Din ansøgning behandles. Dette kan tage op til tre måneder for fuldt oplyste ansøgninger. Du får enten udstedt et tilsagn, som du bedes læse grundigt eller et afslag, som du har mulighed for at klage over.

    Ansøger - manglende oplysninger

    Du kan blive bedt om, at indsende manglende eller supplerende oplysninger i sagen, hvis vi vurderer at der mangler oplysninger. Først derefter kan udstedes en afgørelse.

  • Projektperioden

    Tilsagnshaver - ændringer

    Ønsker du at ændre noget i dit projekt, skal du oplyse os om det senest to måneder før projektperioden udløber. Dette gælder også for forlængelser af projektperioden. En ændring skal godkendes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, før den iværksættes og er tilskudsberettiget.

    Tilsagnshaver - tilskudsberettigede udgifter

    Alt arbejde skal være gennemført i projektperioden. Alle regninger skal være udstedt til dig i projektperioden og betalt af dig inden du indsender din anmodning om udbetaling.

     

     

  • Slutudbetaling af tilskud

    Tilsagnshaver - slutudbetaling

    Fuldt oplyst anmodning om slutudbetaling skal sendes til os senest tre måneder efter projektperiodens udløb. Husk at udfylde alle felter i udbetalingsanmodningsskemaet og medsende projektrapport, alle regninger, dokumentation for at alt er betalt og andet vigtigt for sagen.

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - udbetaling

    Din anmodning om udbetaling behandles hurtigst muligt.

    Tilsagnshaver - manglende oplysninger

    Mangler vi oplysninger eller dokumenter for at kunne udbetale tilskuddet, vil du blive bedt om at indsende det der mangler, for at tilskuddet kan udbetales.

     

     

  • Opretholdelses- perioden

    Tilsagnshaver - holde dokumenter

    Du skal opbevare kopi af ansøgningsmateriale og originale bilag såsom tilsagn, eventuelle ændringer, udbetalingsmateriale, udgiftsbilag vedrørende de tilskudsberettigede udgifter og alle tilbud. Herunder også tilbud, der ikke blev benyttet. Materialet skal holdes tilgængeligt i mindst fem et halvt år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud.

    Tilsagnshaver - opretholdelse af projektet

    Projektet skal opretholdes i mindst fem år fra tilsagnsdatoen.

     

     

  • Kontrol

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - kontrol

    I projektforløbet, det vil sige både før og efter slutudbetalingen, kan der blive udført kontrol på stedet og/eller bilagskontrol af samtlige bilag.

    Tilsagnshaver - kontrol

    I tilfælde af kontrol, skal kontrolløren have adgang til projektarealet og samtlige af tilsagnets bilag. Du skal være behjælpelig ved kontrollen.

Generelle spørgsmål og svar

Vådområder - Generelle

Søg

Hvornår skal jeg opsætte et skilt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har søgt om tilskud til information?

Hvad betyder den ændrede praksis om information og offentliggørelse for mig?

Skal jeg altid informere om og offentliggøre projektet?

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har fået tilsagn til naturalydelser?

Hvordan skal jeg trække udgifter til naturalydelser fra i forbindelse med udbetaling?

Hvad betyder det, når jeg i mit tilsagn har fået tilskud til naturalydelser?

Hvilke udgifter er naturalydelser?

Kan kommunen benytte egne maskiner til et projekt?

Kan en afdeling i en kommune bruge medarbejdere i en anden afdeling i kommunen som en ekstern entreprenør?

Kan jeg få dækket udgifter til medarbejderes udgifter til transport?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis der er flere medarbejdere på samme projekt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis en medarbejder på projektet bliver afløst af en anden medarbejder, og de to medarbejdere ikke har samme timeløn?

Hvilke udgifter må ikke medregnes i timelønnen?

Hvilke udgifter må medregnes i timelønnen?

Hvordan beregner jeg timelønnen?

Hvor mange timer skal jeg beregne på et årsværk?

Kan jeg få udbetalt tilskud til udgifter til løn til personale?

Hvornår skal jeg indsende anmodning om udbetaling?

Hvem skal regningerne være udstedt til?

Hvem skal betale regningerne?

Skal udgifterne være afholdt og betalt i projektperioden?

Hvad er en projektperiode?

Din søgning gav desværre ingen resultater

Opdateret 7. april 2017
MENU