Gå til hovedindholdet

Miljøteknologi 2016 - kvæg, svin og gartnerier

Under denne ordning, kan du søge om tilskud til reduktion af ammoniak og energi i kvæg- og svinestalde og reduktion af energi-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerier.

Hvis du har spørgsmål til ordningen, anbefaler vi først og fremmest, at du læser vejledningen til ordningen. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, kan du sende dem til projekttilskud@lfst.dk. 

Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.

Formål med tilskuddet

Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Formålet med ordningen er, gennem tilskud til investeringer i nye teknologier, at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion. 

Hvad giver vi tilskud til?

Til ordningen i 2016 er der afsat 110 mio. kr. fordelt på 7 indsatsområder.

Sektorer

Indsatsområder

Pulje (mio kr.)

Kvægstalde

Reduktion af ammoniakudledningen

27

Reduktion af energiforbruget

18

Svinestalde

Reduktion af ammoniakudledningen

33

Reduktion af energiforbruget

12

Gartnerier

Reduktion af energiforbruget

9

Reduktion af næringsstofforbruget

5,5

Reduktion af pesticidforbruget

5,5

I alt

 

110 mio. kr.

 Under hvert indsatsområde gives der tilskud til de teknologier, som fremgår af den udtømmende teknologiliste udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA). Listen, med tilhørende teknologirapport, kan findes under fanen Skema og Vejledning. De tilskudsberettigede teknologier fremgår ligeledes af bekendtgørelsens og vejledningens bilag 1. 

Tilskuddets størrelse

Tilskuddet under ordningen er 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Tilskuddet beregnes ud fra et budget for de samlede investeringsudgifter. 

Tilskuddet kan udbetales som en rate- og en slutudbetaling. Der kan maksimalt udbetales to gange på hvert tilsagn. En rateudbetaling skal udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 80 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Tilskuddet kan maksimalt beregnes på grundlag af et budget for de samlede investeringsudgifter på 5 mio. kr. pr. CVR- registrerede primære jordbrugsbedrift. Derved kan en ansøger maksimalt opnå tilskud på 2 mio. kr. pr. ansøgningsrunde.

For projekter omhandlende reduktion af ammoniakudledningen og reduktion af næringsstofforbruget, skal de samlede tilskudsberettigede udgifter mindst udgøre 300.000 kr. For projekter omhandlende reduktion af energi- og pesticidforbruget, skal projektets samlede tilskudsberettigede udgifter mindst udgøre 100.000 kr.

 

Hvem kan søge?

Jordbrugere, der ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift kan søge om tilskud. Det er en betingelse, at projektet gennemføres på din egen eller din forpagtede bedrift, og det er dig som tilsagnshaver, der er ansvarlig for at gennemføre projektet.

På den jordbrugsbedrift, hvor investeringen foretages, skal der være et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatser. Kravet skal være opfyldt både ved ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud. Arbejdskraftbehovet beregnes på grundlag af normtimesatserne, som fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen (se fanen: Hvad siger loven).

Ved en jordbrugsproduktion forstås en bedrift med produktion af primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til første salg er omfattet af definitionen.

Betingelser for tilskud

Der er en række betingelser for at der kan modtages tilskud på ordningen.

Det gælder blandt andet at:

  • Teknologien som der søges tilskud til skal være nævnt på den udtømmende teknologiliste, som er udarbejdet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
  • Tilsagnshaver skal eje investeringen og er ansvarlig for at projektet gennemføres.
  • Projektet skal i opretholdelsesperioden leve op til samtlige prioriteringskriterier.

Læs vejledningen eller bekendtgørelsen til ordningen, for at se alle betingelser, som gælder for at få tilskud. Betingelserne er inddelt i kriterier for støtteberettigelse og forpligtelser.

Prioritering af ansøgningerne

Vi skal udvælge de projekter, der giver størst effekt, uanset om der ikke er søgt om flere penge, end der er afsat til ordningen. Ved prioriteringen af projekterne lægger vi vægt på:

  1. Omkostningseffektivitet inden for indsatsområdet.

  2. Vedhæftet informationsskema(er), som anvendes af det rådgivende udvalg til validering af den årlige miljøeffekt.

 Ansøgninger prioriteres ud fra deres omkostningseffektivitet, som beskrevet nærmere nedenfor. De 5 pct. ansøgninger inden for hvert indsatsområde, der opnår den laveste omkostningseffektivitet, modtager ikke tilsagn om tilskud.

Omkostningseffektivitet
Omkostningseffektiviteten anvendt på ordningen udtrykker omkostningen ved at reducere miljø- og klimabelastningen pr. belastningsenhed.

For at udregne omkostningseffektiviteten anvendes omkostningerne i kr. forbundet med et konkret projekt (tilskudsgrundlaget) samt miljøeffekten opgjort i fysiske enheder for det samme projekt.

Ved at dividere omkostninger med miljøeffekt udregnes omkostningen pr. reduceret belastningsenhed. Det beregnes således, hvor meget det koster at reducere miljø- og klimabelastningen med én enhed.

Projekter med en lav omkostning pr. reduceret belastningsenhed prioriteres over projekter med en højere omkostning pr. reduceret belastningsenhed. Prioriteringen sigter således mod at vælge de projekter, der giver den største reduktion af miljø- og klimabelastningen for pengene. Se vejledningen for formel og uddybende forklaring.

Omkostningseffektiviteten bliver, på baggrund af de påkrævede oplysninger om projektomkostninger og årlig miljøeffekt, automatisk beregnet i din ansøgning om tilskud i Miljø- og Fødevareministeriets tast selv-service.

Informationsskemaer
Der er nedsat et rådgivende udvalg på ordningen. Udvalget består af medlemmer fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Seges Videncenter for Svineproduktion, Seges Kvæg samt Dansk Gartneri.

Udvalget vurderer den indberettede miljøeffekt på udvalgte ansøgninger.

Udvalget anvender ansøgningerne samt tilhørende informationsskemaer, til at vurdere miljøeffekten. Det er derfor obligatorisk at vedhæfte et udfyldt informationsskema for hver teknologi, som der søges tilskud til. Find informationsskemaerne til det indsatsområde, du søger tilskud til under fanen Skema og vejledning, Søg om støtte.

Sådan søger du

Du skal søge tilskud via Miljø og Fødevareministeriets Tast-selv-service.

Link til Tast-selv-service:

https://tastselv.fvm.dk

Du finder vejledningen til Tast-selv-service her:

http://help.lfst.dk/kom-godt-i-gang/

Læs vejledning og anden information om ordningen her på siderne, inden du søger.

Ansøg om støtte

Du skal søge tilskud via Miljø - og Fødevareministeriets Tast-selv-service.

Link til Tast-selv-service: 

https://tastselv.fvm.dk)

Du finder vejledningen til Tast-selv-service her: 

http://help.lfst.dk/kom-godt-i-gang/ 

Til hver teknologi, som du søger tilskud til, skal der vedhæftes et udfyldt informationsskema. Nedenfor er informationsskemaer til hvert indsatsområde under ordningen:

 

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker. Det betyder også, at vi ikke kan godkende ændringer med tilbagevirkende kraft.

Du kan søge om disse ændringer:

  • Forlængelse af projektperiodenÆndring af projektindholdet¨
  • Ændring af budgettet (du kan dog kun søge om en budgetændring pr. år)
  • Overdragelse af tilsagnet

Du skal søge om forlængelse, ændring af projektindhold og budget via Tast-selv service, hvor du skal gå ind og oprette en kopi af dit eksisterende ansøgningsskema og rette i dette.

Link til Tast-selv-service: 

https://tastselv.fvm.dk

Du finder vejledningen til Tast-selv-service her: 

http://help.lfst.dk/kom-godt-i-gang/ 

Ønsker du at overdrage tilsagnet til en anden, skal du bruge skemaet, som du finder nedenfor her. Skemaet skal udfyldes og sendes til projekttilskud@lfst.dk.

Du skal altid skrive en kort begrundelse for ændringen og beskrive, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Vær desuden opmærksom på dette:

  • Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet
  • Projektændringer kan kun godkendes, såfremt ændringen efter vores vurdering er overensstemmelse med projektets formål.
  • Anmodning om godkendelse af projektændring kan ikke godkendes, såfremt     ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret.

Erklæring om projektoverdragelse

Ansøg om udbetaling

Når du vil søge om udbetaling, skal du søge via skemaet ”Udbetalingsanmodning” i Tast selv-service.

Gå til Tast selv-service 

Udbetalingsanmodningen vil blive oprettet automatisk og ligge klar på Tast selv-service.

Vejledning om udbetaling af tilskud, 1. juli 2017

Retningslinjer for skiltning

Eksempel på faktura

Eksempel på lønseddel

Undgå nedsat tilskud

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Hvilke typer af ventilation kan jeg søge tilskud til?

På teknologilisten til Miljøteknologi 2016 – kvæg, svin og gartnerier er der kun anført et ventilationsprincip: ventilationsanlæg med EC-motorer, energioptimerede ventilatorvinger og optimeret trinvis indkobling af ventilatorer.

Som det fremgår af teknologirapporten, findes der imidlertid, ud over anlæg med EC-motorer, også andre typer af ventilationsanlæg, som er forbundet med et lavere energiforbrug end de tidligere udbredte spændingsregulerede (triac) anlæg udstyret med AC-motorer med lav energiudnyttelse, der ofte benyttes som reference. Til sådanne hører anlæg baserede på frekvensregulerede AC-motorer med høj energiudnyttelse (IE2-motorer eller højere klassificering). Disse anlæg kan ligeledes opbygges med trinløs indkobling af de enkelte ventilatorer efter behov, hvilket reducerer energiforbruget sammenlignet med anlæg, hvor alle ventilatorer reguleres parallelt. Reduktionen i energiforbruget afhænger dog som nævnt i notatet af hele anlæggets opbygning og driftsforhold, hvorfor der principielt ikke kan gives en generel reduktionsværdi for et ventilationsanlæg. Det vil altid afhænge af sammenligningsgrundlaget samt de konkrete driftsforhold. Det vurderes dog, at der ved udskiftning af spændingsregulerede AC-motorer med lav energiudnyttelse med frekvensregulerede AC-motorer med høj energiudnyttelse (IE3 klassificering) kan opnås en besparelse i energiforbruget på mere end 50 %. Ved anvendelse af trinvis indkobling af de enkelte ventilatorer er det muligt at reducere energiforbruget yderligere. Den samlede energibesparende effekt af et givet ventilationsanlæg med alle dets bestanddele kan, hvis man kender anlæggets energisignatur, estimeres ved anvendelse af simuleringsprogrammet StaldVent.

Skal der anvendes transponder og processor for at fasefodring gennem foderanlæg og foderautomater er ansøgningsberettiget?

Nej, der skal ikke nødvendigvis være tale om et fodringssystem som anvender transponder og processor. Det afgørende er, at der er tale om et system med automatisk fodring, som ved hjælp af faseopdeling bidrager til at reducere ammoniakudledningen.

Vi har derfor rettet feltet ”Andet, herunder problemer med teknologien” i den aktuelle teknologiliste på hjemmesiden.

Kan jeg søge om tilskud til udstyr til fasefodring i smågrisestalde?

Nej. Det er forud for ansøgningsrunden vurderet, at ammoniakreduktion ved fasefodring i smågrisestalde er lav. Ud fra en gennemsnitsbetragtning, lever effekten af fasefodring i smågrisestalde ikke i tilstrækkelig grad op til ordningens formål.

Der gives derfor ikke tilskud til udstyr til fasefodring i smågrisestalde på ordningen.

Hvordan beregnes ammoniakreduktionen ved fasefodring af søer?

For at sikre en enkelt ansøgningsproces og en lige behandling af ansøgere, anvendes de NH3-N fordampningstal beregnet i det supplerende notat ”Miljøeffekt af fasefodring efter justering af norm til diegivende søer ultimo 2015”. Notatet beskriver 5 fodringsstrategier samt ammoniakfordampningen herfra. Se side 1 i notatet for beskrivelse af strategierne, samt tabel 2 for NH3-N fordampning i kg pr. årsso ved de valgte fodringsstrategier. Find notatet under fanebladet ”Skema og vejledning”.

Ved beregning af ammoniakreduktionen ved fasefodring af søer, skal du først vælg den af de 5 opstillede fodringsstrategier, som bedst afspejler din nudrift. Herefter, skal du vælge den af de 5 fodringsstrategier, som bedst afspejler driften efter at investeringen er gennemført. Du skal anvende forskellen i NH3-N fordampning i alt, kg pr. årsso (linje 6 under miljøeffekt pr. årsso og pr. ha), til at udregne den årlige ammoniakreduktion fra dit projekt.

Eksempel: En landmand søger om tilskud til udstyr til fasefodring af 700 årssøer. Landmanden anvender fodringsstrategi 2 i sin nudrift. Efter at investeringen er gennemført anvender landmanden fasefodringsstrategi 4. NH3-N fordampning reduceres derfor fra 3,51 til 3,2 kg pr. årsso.

Den totale reduktion af NH3-N fordampning fra investeringen er 700 * (3,51 – 3,2) = 217 kg. Det er denne ammoniakreduktion, som landmanden skal angive i sin ansøgning i tast selv-service.

Hvordan beregnes ammoniakreduktionen ved fasefodring af slagtesvin?

For at sikre en enkelt ansøgningsproces og en lige behandling af ansøgere, anvendes NH3-N fordampningstal beregnet på baggrund af notat nr. 1316 og normtal 2015, i nedenstående tabel. Find link til notatet under fanebladet ”Skema og vejledning”.

 

Enhedsfoder,

Minimumsnorm

2-fasefodring,

Minimumsnorm

3-fasefodring,

Minimumsnorm

Råprotein, g/FEsv

144,9

139,1

139,1

Ford. Råprotein g/FEsv

120,4

115,6

115,5

N ab dyr,

kg pr. prod. slagtesvin

2,90

2,69

2,69

NH3-N fordampning i alt, kg pr. prod. slagtesvin

0,433

0,386

0,386

NH3-N fordampning, relativ

100

89

89

 

Der beregnes altså en reduktion på 47 g. NH3-N fordampning i alt pr. produceret slagtesvin (0,433 kg. – 0,386 kg.) ved at gå fra enhedsfoder til 2-fasefodring, samt ved at gå fra enhedsfoder til 3-fasefodring. Der beregnes ingen ammoniakreduktion ved at gå fra 2-fasefodring til 3-fasefodring.

Ved beregning af ammoniakreduktionen ved fasefodring af slagtesvin, skal du først vælg den opstillede fodringsstrategi, som bedst afspejler din nudrift. Herefter skal du vælge den fodringsstrategi, som bedst afspejler driften efter at investeringen i udstyr til fasefodring er gennemført. Du skal anvende forskellen i NH3-N fordampning i alt, kg pr. prod. slagtesvin (linje 4 i tabellen ovenfor), til at udregne den årlige ammoniakreduktion fra dit projekt.

Eksempel: En landmand søger om tilskud til udstyr til fasefodring i slagtesvinestalde hvor der årligt produceres 6000 slagtesvin. Landmanden anvender enhedsfoder i sin nudrift. Efter at investeringen er gennemført vil landmanden anvende 3-fasefodring. NH3-N fordampning reduceres derfor fra 0,433 til 0,386 kg pr. produceret slagtesvin.

Den totale reduktion af NH3-N fordampning fra investeringen udregnes til at være 6000 * (0,433 – 0,386) = 282 kg. Det er denne ammoniakreduktion, som landmanden skal angives i sin ansøgning i tast selv-service.

Hvornår kan jeg ikke søge tilskud til teltoverdækning af beholder med flydende husdyrgødning?

Du kan ikke modtage tilskud til teltoverdækning af gyllebeholder, hvor det er et lovkrav at have fast overdækning. Der henvises på side 17 i tilskudsvejledningen til § 7 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven). Det er en fejl. For yderligere information omkring lovkrav til overdækning af gyllebeholdere henvises i stedet til § 20 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Der er ikke ændret praksis på dette punkt i forhold til tidligere tilskudsordninger målrettet miljøteknologi.

Hvordan skal jeg udregne energibesparelsen for min ansøgning målrettet gastæt opbevaring af foderkorn?

Du skal ved ansøgning om tilskud til gastæt opbevaring af foderkorn angive energibesparelsen, ved at kornet ikke skal nedtørres. Ved beregning af energibesparelsen skal det anvendes som en forudsætning at der opbevares hvede, med en rumvægt på 0,75 ton pr. m3, i siloen. Det skal yderligere anvendes som en forudsætning, at kornet ved alternativ opbevaring maksimalt skal nedtørres med 1,5 procentenhed, fra et vandindhold på 16,5 pct. til 15 pct.

På denne baggrund, er den vejledende energibesparelse pr. ton foderkorn ved etablering af gastæt opbevaring 16,5 kWh/ton. Den vejledende besparelse pr. ton fremgår ikke af teknologilisten og udsendes derfor her.

Ved ansøgning om tilskud til gastæt opbevaring af foderkorn, er det vigtigt at du i informationsskemaet under beskrivelse af teknologiens funktion skriver kapaciteten på siloen som projektet omhandler. Det er for denne teknologi ikke et krav, at du angiver antallet af dyreenheder som investeringen servicerer, der er i stedet fokus på siloens kapacitet.

Hvilke udgifter kan jeg søge tilskud til i forbindelse med etablering af gyllekøling?

Du kan søge tilskud til selve gyllekølingen (varmeoptageren) og den tilhørende varmepumpe. Teknologien er målrettet reduktion af ammoniakudledningen fra svinestalde. Det er derfor den del af investeringen, som køler gyllen og reducerer ammoniakudledningen, der kan søges tilskud til. Det betyder, at der ikke gives tilskud til evt. tilknyttede faciliteter som kan aftage varmen fra anlægget f.eks. gulvvarme, korntørringsanlæg og varmtvandsbeholder.

Opdateret 30. juni 2017
MENU