Gå til hovedindholdet

Forundersøgelser af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000

Du kan søge tilskud til at lave forundersøgelse af naturlige vandstandsforhold (hydrologi), herunder ejendomsmæssige og tekniske forundersøgelser. Formålet er at etablere naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-områder. Natura 2000 er et fælles europæisk netværk til beskyttelse af naturtyper og arter. 

I 2016 er det sidste mulighed for at søge om tilsagn om tilskud til forundersøgelser af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000.

Du skal indsende din ansøgning via Tast selv-service. Vi anbefaler, at du bruger Mozilla Firefox eller Google Chrome browser.

Her kan du finde mere information om Naturpleje i Natura 2000 og tilskudsmuligheder i 2016.

Naturpleje i Natura 2000 (folder)

Naturpleje i Natura 2000 (A4)

Hvem kan søge?

Alle kan søge tilskud til forundersøgelser af naturlige vandstandsforhold.

Hvad giver vi tilskud til?

Du kan kun søge om tilskud til forundersøgelser af projekter, som kan skabe naturlige vandstandsforhold i et afgrænset område. Når du søger tilskud til at dække udgifter i forbindelse med forundersøgelserne, vil vi vurdere, om udgifterne er rimelige og med til at opfylde ordningens formål.

Tilskud til forundersøgelser

Forundersøgelser finder sted, inden et projekt om etablering af naturlige vandstandsforhold startes op. Formålet er at vurdere, om projektet skal sættes i gang. Dermed danner forundersøgelsen grundlag for en eventuel ansøgning om tilskud til at etablere naturlige vandstandsforhold. Forundersøgelserne kan omfatte: 

  • ejendomsmæssige forhold
  • tekniske forhold

Ejendomsmæssige forundersøgelser

Når du skal foretage en ejendomsmæssig forundersøgelse, skal du undersøge om der er tilslutning til projektet. Det betyder bl.a., at du skal sørge for at informere relevante lodsejer om projektets formål og kommende anvendelsesmuligheder af arealet efter tinglysning. Forundersøgelsen skal desuden afklare, om der er behov for at reservere tilskudsmidler til at fastholde naturlige vandstandsforhold.

Tekniske forundersøgelser

En teknisk forundersøgelse omfatter undersøgelser, der beskriver tekniske og biologiske forhold af betydning for etablering af naturlige vandstandsforhold. Undersøgelsen skal beskrive, hvordan etablering af naturlige vandstandsforhold kan bidrage til at fremme formålet med denne ordning. 

Tilskuddets størrelse

100 procent i tilskud til projektet

Du kan få tilskud, der dækker op til 100 procent af dine udgifter, som direkte vedrører projektet. Det er typisk udgifter til konsulent, udgifter til løn til tilsagnshavers personale og udgifter til information og møder.

Du skal være opmærksom på, at beløbet er skattepligtigt.

Betingelser for tilskud

Tilskud dækker kun godkendte udgifter

Vær opmærksom på, at du kun kan få tilskud til at dække udgifter, som du på forhånd har søgt om i din ansøgning. Du kan se, hvilke udgifter du kan få dækket i det tilsagn, som vi sender til dig, hvis din ansøgning bliver godkendt.

Kontakt kommunen

Inden du sender din ansøgning til os, skal du have en erklæring fra kommunen om, at projektet falder inden for Natura 2000 planlægningen. Dette gælder dog ikke projekter, hvor en offentlig ejer af arealerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner i Natura 2000-områder.

Dit areal skal være udpeget som Natura 2000-område

For at få tilskud skal dit areal ligge inden for de særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi.

Se om dit areal hører til de særligt udpegede Natura 2000 områder på Miljøportalen under temaet ”Tilskudsordninger og drift af landbrugsjord”

eller via Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort (IMK 2,0), via Tast selv-service.

Send ansøgningsskema til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Du skal sende din ansøgning sammen med kommunens erklæring og andre relevante bilag til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Vær opmærksom på, at du i skemaet blandt andet skal beskrive og begrunde den løsning, du har søgt om tilskud til. Det skal være muligt for os at vurdere, om dit valg er velbegrundet, og at der ikke findes billigere løsninger.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for rimelige priser

Du skal indsende dokumentation for rimelige priser i form af to tilbud.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sætter en frist for projektet

Hvis din ansøgning bliver godkendt, sender vi dig et tilsagn, som er din dokumentation for, at du kan gå i gang med at gennemføre projektet og få dækket dine udgifter.

I tilsagnet sætter vi en frist for, hvornår projektet skal være færdigt. Du har to år til forundersøgelsen, fra den dag du får tilsagnet, og indtil projektets skal være afsluttet.

Hvis du ikke kan nå at blive færdig med projektet inden den fastsatte frist, skal du bede om udsættelse senest ti dage, før fristen udløber.

Send udbetalingsanmodning, når projektet er gennemført

Når projektet er færdigt, skal du udfylde et skema, hvor du beder om at få dine udgifter dækket.

Foruden udbetalingsanmodningen skal du vedhæfte: 

  • dokumentation for, at alle tilskudsberettigede udgifter er afholdt
  • dokumentation for, at alle tilskudsberettigede udgifter er betalt i tilsagnsperioden 
  • projektrapport

Udbetalingsanmodningerne skal være tilgængelige

Du skal sørge for, at udbetalingsanmodninger med dine regnskabsbilag er tilgængelige i mindst fem et halvt år fra den dato, du får udbetalt det afsluttende tilskud.

Kontrol myndighederne skal have adgang

Som tilsagnshaver skal du sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealerne i forbindelse med kontrol.

Udgifter over 375.000 kroner

Hvis projektet resulterer i en investering, hvortil de samlede omkostninger udgør mere end 375.000 kroner, skal du som tilskudsmodtager sætte et skilt op.  

Læs mere om synliggørelse af tilskud

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for tilskudsordningen for Natura 2000-projekter findes hos henholdsvis EUR-lex (som er en del af EU's netsted) og på Retsinformations netsted.

Danske forskrifter:

Tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold

Bekendtgørelse nr. 526 af 24. maj 2016 om tilskud til Natura-2000 projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold

Før 2016:

Bekendtgørelse nr. 518 af 24/4 2015 om tilskud til Natura-2000 projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold

Bekendtgørelse nr. 175 af 28/2 2012 om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold   

Om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Før 2015: Lov nr. 316 af 31. marts 2007 

Lov nr. 1360 af 16. december 2014


EU-forskrifter:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013 om om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Kommisionsforordninger

Kommissions forordning (EF) 65/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 808/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

For tilsagn før 2015 gør nedenstående forskrifter sig gældende:

Rådsforordning (grundforordning)

Rådets forordning nr. 1698/2005

Kommisionsforordninger

Kommisionsforordning 1974/2006

Kommisionsforordning 1976/2006

Ansvarsfraskrivelse

Vi stræber efter, at alle oplysninger om EU-regler og danske regler er korrekte og ajourførte, ligesom vi søger at rette eventuelle fejl. Men vi påtager os ikke ansvar for de opdaterede regler. Bemærk, at de opdaterede regler kun indeholder de væsentligste EU-regler og danske regler. Bemærk også, at oplysninger om EU-regler i EUR-lex (som er en del af EU´s netsted) også er omfattet af en ansvarsfraskrivelse og af ophavsret.

Sådan søger du

Fra den 5. august 2016 frem til og med den 20. september 2016 kl. 23:59 er det muligt at søge tilskud til Natura 2000-projekter.

Ansøgning skal ske elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Formål med tilskuddet

Formålet er at etablere naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-områder. Projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold skal have til formål at hæve/ændre vandstanden i projektområdet til et niveau, der er naturligt for naturtypen.

Natura 2000 er et fælles europæisk netværk til beskyttelse af naturtyper og arter.

Du kan få flere oplysninger om Natura 2000 på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

Ansøg om støtte

Der kan indsendes ansøgninger fra den 5. august 2016 til og med den 20. september 2016 kl. 23:59.

Ansøgning om tilskud skal ske elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Vi anbefaler, at du bruger  Mozilla Firefox eller Google Chrome browser.

Du skal via IMK i Tast Selv-service indtegne projetområdet. Vejledning til indtegning i IMK finder du her:

IMK vejledning  

Ansøg om ændringer

Ansøgning om ændring af Natura 2000-projekt om tilskud til forundersøgelser af naturlige vandstandsforhold skal modtages senest to måneder før projektet udløber.

Ønsker du at søge en forlængelse af din projektperiode, skal du søge en projektforlængelse 10 dage før din projektperiode udløber.

Husk, alle ændringerne skal godkendes før de iværksættes.

Ansøgning om ændringer skal ske elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Tilsagnet kan overdrages til anden. Dette kan ske under den betingelse, at den nye ansøger selvstændigt ville kunne opnå tilsagn efter den pågældende bekendtgørelse.

Den oprindelige tilsagnshaver skal udfylde nedenstående skema og vedhæfte det i bilagsfanen i Tast Selv-service.

Skema til overdragelse af tilsagn

Din ansøgning om ændring af tilsagnshaver skal sendes hurtigst muligt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ikke godkende overdragelsen med tilbagevirkende kraft.

Ansøg om udbetaling

I udbetalingsvejledningen finder du information til brug for anmodning om udbetaling

Udbetalingsvejledning

Slutudbetaling

Anmodning om slutudbetaling skal ske elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Som bilag til skemaet skal du vedlægge originale fakturaer på projektudgifterne og dokumentation for betaling heraf.

Udgifter afholdt efter ansøgning er sendt, men inden kvitteringsbrev er modtaget

Hvis du har afholdt udgifter i dit projekt, efter at du sendte ansøgning om tilskud, og inden du modtog kvitteringsbrev med igangsætningstilladelse fra os, kan du få tilskud til disse udgifter. ”Afholdt” betyder, at faktura skal være udstedt. 

Dette stod ikke i vejledningen og brevet, da du søgte om og fik tilsagn om tilskud. Derfor skal du være opmærksom på også at søge om tilskud til disse udgifter, når du søger om udbetaling. 

Du kan få genoptaget din sag

Hvis du allerede har fået slutudbetaling og ikke fået udbetalt tilskud til udgifter, som du har afholdt efter ansøgningen er sendt, men inden du har fået kvitteringsbrev, kan du bede om at få genoptaget din sag. 

Du skal blot sende en mail om det til projekttilskud@lfst.dk. Skriv venligst: ”Anmodning om genoptagelse” og din sags ”journalnummer” i mailens emnefelt.

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i fem et halvt år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i fem et halvt år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod fem år, men det er altså fem et halvt år, hvilket står i EU-reglerne.

Vejledning

Vejledning til ansøgning om etablering af naturlige vandstandsforhold 

Vejledning findes på retsinformationvia dette link: Vejledning 2016

PDF-version Vejledning om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold (2016).

Vejledning til udbetaling af tilskud til Natura 2000-projekter

Vejledning til udbetaling af tilskud.

 

 

Arkiv

Vejledning om ansøgning om tilskud til Natura 2000-projeket om etablering af naturlige vandstandsforhold

Vejledning til ansøgning om tilskud til Etablering af naturlige vandstandsforhold - 2015

Vejledning om ansøgning om tilskud til Natura 2000-projeket om etablering af naturlige vandstandsforhold - før 2015

Vejledning til ansøgning om tilskud til Etablering af naturlige vandstandsforhold - før 2015

Vejledning til udbetaling af tilskud før 2015

Vejledning til udbetaling af tilskud under tilskudsordningen Natura 2000

  •  
  • Ansøgningsrunden åbner

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - skemaer og vejledning

    Vi sørger for at ansøgningsskemaer og vejledning til ansøgning om tilskud ligger på denne side.

    Ansøger - ansøgning

    Du sender din fuldt oplyste ansøgning med alle relevante bilag til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest kl 23:59 på ansøgningsperiodens sidste dag.

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - kvittering

    Vi kvitterer for modtagelse af ansøgningen.

  • Ansøgningen behandles og afgørelse udstedes

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - behandling af ansøgningen

    Din ansøgning behandles. Det kan tage op til 3 måneder for fuldt oplyste ansøgninger. Du får udstedt et tilsagn, som du bedes læse grundigt eller et afslag, som kan påklages.

    Ansøger - manglende oplysninger

    Du vil blive bedt om at indsende manglende / supplerende oplysninger i sagen, hvis vi vurderer, at der mangler oplysninger, før der kan udstedes en afgørelse.

  • Projektperioden

    Tilsagnshaver - ændringer

    Ønsker du at ændre noget i dit projekt, skal du oplyse os om det senest 2 måneder, før projektperioden udløber. Ønsker du at forlænge din projektperiode, skal du søge om projektforlængelse senest 10 dage før projektperioden udløber. En ændring skal godkendes af os, før den iværksættes og er tilskudsberettiget.

    Tilsagnshaver - rateudbetaling

    Ønsker du at få udbetalt tilskud i to rater, skal den første rate udgøre mindst 20 % og højst 85 % af tilsagnsbeløbet. Gælder kun for tilsagn fra 2015.

    Tilsagnshaver - tilskudsberettigede udgifter

    Alt arbejde skal være gennemført i projektperioden. Alle regninger skal betales af dig senest 3 måneder efter projektperiodens slutdato og inden du indsender din anmodning om udbetaling.

     

     

  • Slutudbetaling af tilskud

    Tilsagnshaver - slutudbetaling

    Fuldt oplyst anmodning om slutudbetaling skal sendes til os, senest 3 måneder efter projektperiodens udløb. Husk at udfylde alle felter i skemaet til anmodning om udbetaling, og at medsende projektrapport, alle regninger, dokumentation for at alt er betalt og andet vigtigt for sagen.

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - udbetaling

    Din anmodning om udbetaling behandles hurtigst muligt.

    Tilsagnshaver - manglende oplysninger

    Mangler vi oplysninger eller dokumenter for at kunne udbetale tilskuddet, vil du blive bedt om at indsende det der mangler, for at tilskuddet kan udbetales.

     

     

  • Opretholdelses- perioden

    Tilsagnshaver - holde dokumenter

    Du skal opbevare kopi af ansøgningsmateriale og originale bilag såsom tilsagn, eventuelle ændringer, udbetalingsmateriale, udgiftsbilag vedrørende de tilskudsberettigede udgifter og alle tilbud, herunder også tilbud, der ikke blev benyttet. Materialet skal holdes tilgængeligt i mindst fem et halvt år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud.

    Tilsagnshaver - opretholdelse af projektet

    Projektet skal opretholdes i mindst 5 år (2015) / 3 år (2016) år fra tilsagnsdatoen.

     

     

  • Kontrol

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - kontrol

    I projektforløbet, det vil sige både før og efter slutudbetalingen, kan der blive udført kontrol på stedet og / eller bilagskontrol af samtlige bilag.

    Tilsagnshaver - kontrol

    I tilfælde af kontrol skal kontrolløren have adgang til projektarealet og samtlige af tilsagnets bilag. Du skal være behjælpelig ved kontrollen.

Generelle spørgsmål og svar

Vådområder - Generelle

Søg

Hvornår skal jeg opsætte et skilt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har søgt om tilskud til information?

Hvad betyder den ændrede praksis om information og offentliggørelse for mig?

Skal jeg altid informere om og offentliggøre projektet?

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har fået tilsagn til naturalydelser?

Hvordan skal jeg trække udgifter til naturalydelser fra i forbindelse med udbetaling?

Hvad betyder det, når jeg i mit tilsagn har fået tilskud til naturalydelser?

Hvilke udgifter er naturalydelser?

Kan kommunen benytte egne maskiner til et projekt?

Kan en afdeling i en kommune bruge medarbejdere i en anden afdeling i kommunen som en ekstern entreprenør?

Kan jeg få dækket udgifter til medarbejderes udgifter til transport?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis der er flere medarbejdere på samme projekt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis en medarbejder på projektet bliver afløst af en anden medarbejder, og de to medarbejdere ikke har samme timeløn?

Hvilke udgifter må ikke medregnes i timelønnen?

Hvilke udgifter må medregnes i timelønnen?

Hvordan beregner jeg timelønnen?

Hvor mange timer skal jeg beregne på et årsværk?

Kan jeg få udbetalt tilskud til udgifter til løn til personale?

Hvornår skal jeg indsende anmodning om udbetaling?

Hvem skal regningerne være udstedt til?

Hvem skal betale regningerne?

Skal udgifterne være afholdt og betalt i projektperioden?

Hvad er en projektperiode?

Din søgning gav desværre ingen resultater

Opdateret 14. februar 2017
MENU