Gå til hovedindholdet

Omlægningstilskud til økologisk jordbrugsproduktion (OM)

I 2017 kan du kun søge om udbetaling til eksisterende tilsagn om tilskud til omlægningstilskud (OM) - tilsagnstype 35. 

Du kan i 2017 søge nyt tilsagn om omlægningstillæg under Økologisk Arealtilskud.

Hvem kan søge?

Det er ikke længere muligt at søge nye tilsagn om Omlægningstilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Du kan i stedet søge omlægningstillæg under ordningen Økologisk Arealtilskud. Hvis du har et eksisterende til om Omlægningstilskud til økologisk jordbrugsproduktion, søger du udbetaling i Fællesskemaet. Du skal være autoriseret økolog i hele tilsagnsperioden.

Hvad giver vi tilskud til?

Tilskuddet ydes til omlægning af konventionelle landbrugsarealer til økologisk drift. Du skal drive arealerne som autoriseret økolog i hele tilsagnsperioden på 5 år.

Tilskuddets størrelse

Tilskuddet til økologisk omlægning er:

  • ca. 1.050 kr. pr. ha hvert år de første to tilsagnsår, hvor arealet er under omlægning
  • ca. 100 kr. pr. ha hvert år i de følgende år i tilsagnsperioden.

Betingelser for tilskud

Betingelser for at få udbetalt tilskud

Du skal hvert år anmode om udbetaling af dit tilskud, og du skal overholde en række betingelser for at få udbetalt tilskuddet:

  • Arealet skal være omlagt til økologisk jordbrugsproduktion
  • Din bedrift skal være autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion
  • Arealet skal være drevet jordbrugsmæssigt som fx et areal i omdrift, med permanente afgrøder eller være tilplantet med juletræer/pyntegrønt i kort omdrift.
  • For tilsagn, der begyndte den 1. september 2012 eller senere, skal arealet skal være støtteberettiget under grundbetalingsordningen.
  • Arealer med græs skal være plejet med enten slæt eller afgræsning

Krav om rådighed

Du skal drive arealerne som ejer eller forpagter. Hvis du i tilsagnsperioden sælger eller bortforpagter hele din bedrift eller dele af den, skal du overdrage tilsagnet til ny ejer/forpagter. Du skal producentskifte tilsagnet og indsende en producentskifteerklæring til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Gå til siden med vejledning om producentskifte

Sådan søger du

I Fællesskemaet anmoder du om udbetaling af årets tilskud til dine nuværende tilsagn. Fristen for indsendelse af Fællesskema fremgår af boksen i højre spalte.

Søg om udbetaling af tilskud for dine nuværende tilsagn

  • Du anmoder hvert år i hele tilsagnsperioden om udbetaling af årets tilskud.
  • Du indtegner dine tilsagnsmarker i Internet Markkort via Tast selv-service, se nedenfor hvordan du indtegner markerne.
  • Du anfører dine tilsagnsmarker på siden Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologiordninger i Fællesskemaet via Tast selv-service . Husk at anføre tilsagnstype og udløbsår for dine marker.

Læs mere i Guide til Fællesskema 2017

Indtegning af arealer i Internet Markkort

  • Indtegn tilsagnsmarker samme sted som de godkendte tilsagnsareal i IMK.
  • Når du indtegner dine tilsagnsarealer i Internet Markkort skal du slå tilsagnslaget til, så indtegningen af dine marker bliver korrekt i forhold til tilsagnslaget.
  • Hvis du mener, at tilsagnslaget ikke stemmer overens med de reelle forhold på marken, skal du indtegne marken, som du mener, at den bør se ud i Internet Markkort.
  • Hvis du ændrer marken, skal du skrive en bemærkning om det i Fællesskemaet siden ”Udbetaling af tilskud Miljø- og økologitilsagn”.

Læs mere i brugerguide til Internet Markkort (IMK) 2017

Formål med tilskuddet

Formålet med ordningen er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, der dækker forbrugernes behov for økologiske jordbrugsprodukter. Formålet er også at forbedre miljø og natur samt at fremme dyrevelfærd.

Ansøg om støtte

Ansøg om udbetaling af tilskud for eksisterende tilsagn

Du søger om udbetaling af tilskud til dine eksisterende tilsagn i Fællesskema på siden "Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn"

Ansøgningsskema

Du kan læse mere om, hvordan du udfylder Fællesskemaet i Guide til Fællesskema 2017.

Gå til Guide til Fællesskema 2017

Ansøg om udbetaling

Du skal hvert år i hele tilsagnsperioden anmode om udbetaling af tilskud i Fællesskema. I Fællesskema skal du erklære, at du har har overholdt betingelserne for tilsagnet, og du skal indtegne dine tilsagnsmarker på Internet Markkort.

Hvis du ikke har overholdt betingelserne for tilsagn, skal du i Fællesskema oplyse herom og forklare hvorfor i bemærkningsfeltet på siden Udbetaling af Miljø- og Økologitilskud.

Hvis du ikke opfylder betingelserne vil du som udgangspunkt ikke få udbetalt årets tilskud, og du kan risikere at tilsagnet bortfalder, og at du skal tilbagebetale tidligere udbetalt tilskud.

På siden ”Registrerede tilsagn” finder du en oversigt over dine Miljø- og økologitilsagn.

På Internet Markkort, IMK, på korttema med tilsagn finder du de tilsagn, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har registreret . Hvis du mener, der er fejl i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens registrering af dine tilsagnsarealer, kan du skrive en mail til: arealtilskud@lfst.dk 

Hvis du er i tvivl, om du kan opfylde betingelserne for tilsagn, skal du oplyse dette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Arealtilskud om forholdene og eventuelt søge om dispensation.

Indsend ændringer

Anmodning om udbetaling af tilskud.

Du kan ændre i din ansøgning til og med fristen for ændringer den 16. maj 2017. I denne periode er det bl.a. muligt at tilføje og ændre størrelsen af marker.

Hvornår kan du ikke ændre

Du kan modtage høringsbrev om dit Fællesskema 2017 allerede i dagene efter ansøgningsfristen. Hvis du modtager et brev på det tidspunkt, kan du ikke længere trække ansøgningen tilbage for de marker, som brevet handler om. Det gælder også, selvom ændringsfristen ikke er passeret.

Ændring af afgrødekode

Du sender en ændring til dit Fællesskema, hvis du har anmeldt en anden afgrøde, end den du dyrker på marken. Hvis der er tale om udvintring af en afgrøde på en del af en mark, kan ændring af afgrødekode udelades, hvis der er tale om samme afgrødegruppe.

Ændringer efter den 16. maj 2017

Efter den 16. maj 2017 kan der kun foretages ændringer i ansøgningen, hvis der er en indlysende fejl. For at fejlen er indlysende, skal den umiddelbart kunne opdages i forbindelse med behandling af din ansøgning.

Vejledning

Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger - 2017

I vejledningen for 2017 kan du læse om de generelle betingelser, der gælder for tilsagn om omlægningstilskud.

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 2017 (for tilsagn givet 1997-2014).
I Fællesskema 2017 indberetter du dine eksisterende tilsagnsarealer.

Gå til brugerguides til Fællesskema 2017 og til Internet Markkort (IMK)

Du kan kombinere med andre tilskudsordninger

I forenelighedstabel, kan du få et overblik over, hvilke ordninger du kan kombinere.

Se Forenelighedstabel 2017

Vejledning om producentskifte

Hvis du sælger eller bortforpagter dele af eller hele din bedrift, skal du overdrage dine tilsagn til ny ejer/forpagter.

Gå til side med Vejledning om producentskifte og Producentskifteerklæring mm.

Erklæring om revisionsklausul – vandboringer

Hvis der er i perioden 1. september 2016 – 31. august 2017 etableres en ny vandindvindingsboring på et areal, der er omfattet af tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, bortfalder tilsagnsarealet inden for en radius af 25 meter fra boringen (beskyttelseszonen).

Du har mulighed for at komme ud af dit tilsagn, hvis du ikke kan acceptere, at arealet inden for beskyttelseszonen bortfalder i dit tilsagn. Du skal udfylde og indsende erklæringen om revisionsklausul, som du finder i linket nedenfor. I linket finder du også vejledningen til indgivelse af erklæringen og de nærmere betingelser for, at du kan anvende erklæringen. 

Erklæring og Vejledning

 

Erklæring om revisionsklausul – 2 meter bræmmer og MFO

Reglerne for 2 meter bræmmer, og reglerne for frivillige randzoner og GLM-fortidsminder anmeldt som MFO, blev ændret i 2015. Det betyder, at tilskuddet er nedsat til 0 kr. for tilsagnsarealer, der er:

  • 2 meter bræmmer
  • frivillige randzoner anmeldt som MFO-areal eller
  • GLM-fortidsminder anmeldt som MFO-areal

Du har mulighed for at komme ud af dit tilsagn fra 1. september 2011 eller senere, hvis der er tilsagnsarealer inden for 2 meter bræmmen. Du har mulighed for at komme ud af dit tilsagn fra 1. september 2012 eller senere, hvis du har anmeldt frivillige randzoner eller GLM-fortidsminder som MFO-areal. Det er et krav, at du ikke tidligere har været berørt af regelændringerne.

Hvis du vil ud af dit tilsagn skal du udfylde og indsende erklæring om revisionsklausul, som du finder i linket nedenfor. I linket finder du også vejledningen til indgivelse af erklæringen og de nærmere betingelser for, at du kan anvende erklæringen. 

Erklæring om revisionsklausul og vejledning for 2 m-bræmmer og MFO-areal

 

 

Producentskifte

Hvis du sælger eller bortforpagter dele af eller hele din bedrift, og du således overdrager tilsagnsarealer, skal du overdrage dine tilsagn til ny ejer/forpagter.

Du indsender en Producentskifteerklæring og et Skema over marker til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Læs mere i vejledning om producentskifte.

Gå til side med Vejledning om producentskifte og Producentskifteerklæring mm.

  •  
  • Start
  • 1. februar 2017

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

    Ansøgningsskemaet Fællesskema 2017 er tilgængelig i Tast selv-service Vejledninger for 2017 er tilgængelige på hjemmeside

    Ansøger

    Du finder Fællesskema 2017 i Tast selv-service

  • 21. april 2017

    Ansøger

    Sidste frist for at indsende Fællesskema 2017

  • 22. april 2017

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

    Gennemgår de indsendte Fællesskemaer og udsender høringsbreve. Høringsbreve udsendes helt frem til udbetalingen.

    Ansøger

    Du svarer på eventuelle høringsbreve vedrørende en eller flere af dine ansøgte marker

     

     

  • 15. september 2017

    Ansøger

    Græsarealer skal være plejet med slæt eller med afgræsning, så de fremstår med tæt og lav plantedække.

  • 1. december 2017

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

    Udbetaling af tilskud begynder.

    Udbetalingen forventes afsluttet 1. juli 2018.

  • Stop

Hvilke støtteordninger kan jeg kombinere med omlægningstilskud?

Du kan kombinere ordningen tilsagn om omlægning til økologi med følgende andre tilskudsordninger:

  • Grundbetalingsordningen
  • Økologisk Arealtilskud, dog kun uden Omlægningstillæg
  • Miljøbetinget tilskud
  • Ø-støtte
  • Øvrige arealbaserede miljøtilsagn, hvor der ikke er udtagningspligt

I forenelighedstabel kan du se, hvilke tilskud du kan kombinere. Forenelighedstabel finder du på siden vejledninger

Gå til siden Vejledninger

Hvordan undgår jeg høringsbreve?

Du kan selv gøre meget for at undgå at få et høringsbrev om tilsagnsarealet og herved få udbetalt dit tilskud hurtigere, f.eks. ved at:

  • Du indtegner først dine marker i IMK og overfører derefter dine marker til Fællesskema. Ved indtegning i IMK slår du korttema med godkendte tilsagn til.
  • Du indberetter dine tilsagn korrekt i Fællesskema med tilsagnstype og udløbsår
  • Du oplyser med kryds, at du overholder betingelserne for tilsagn,
  • Hvis du ikke overholder betingelserne for tilsagn eller for udbetaling af tilskud, skriver du bemærkning herom i Fællesskema

Læs mere i Guide til Fællesskema 2017.

Læs også pjecen: "Få hurtigere udbetaling af miljøbetinget tilskud og omlægningstilskud"

Er tilskuddet skattepligtigt?

Ja, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyser automatisk Skat om, hvor meget der bliver udbetalt.

Hvornår udbetales tilskuddet?

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udbetaler tilskuddet én gang om året. Udbetalingen sker normalt i perioden fra 1. december til den 1. juli efter tilsagnsårets udløb.

Opdateret 7. marts 2017
MENU