Gå til hovedindholdet

Produktions- og afsætningsplaner for fiskeri - 2016

Formålet med støtten er at stille finansiering til rådighed, så producentorganisationerne inden for fiskeri og akvakultur kan bidrage til målene i den fælles fiskeripolitik. Ordningen skal fremme aktiviteter, der bidrager til centrale mål om bæredygtighed og reduktion af uønskede fangster.

Hvem kan søge?

Producentorganisationer, som er anerkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. 

Hvad giver vi tilskud til?

Vi kan give tilsagn om skud til følgende punkter, som også omfatter støtte til aktiviteter i produktions- og afsætningsplaner, hvis disse aktiviteter er omfattet af punkterne 2 - 10:

  1. forberedelse, udarbejdelse, overvågning og administration af produktions- og afsætningsplaner for aktiviteter omfattet af nedenstående punkter (2-10).
  2. Udvikling og implementering af den fælles fiskeripolitik nationalt og internationalt.
  3. Dataindsamling og fiskerforskersamarbejde med henblik på bæredygtig forvaltning af fiskebestande og optimering af eksisterende og udvikling af nye fangstredskaber og fangstmetoder.
  4. Aktiviteter, der medvirker til at reducere uønskede fangster.
  5. Aktiviteter med henblik på bedre håndtering, udnyttelse og afsætning af uønskede fangster.
  6. Aktiviteter vedrørende sporbarhed.
  7. Aktiviteter vedrørende bæredygtighedscertificering.
  8. Aktiviteter vedrørende afsætningsfremme.
  9. Aktiviteter vedrørende udvikling af fartøjer og udstyr ombord med henblik på højnelse af arbejdsmiljø.
  10. Aktiviteter med henblik på information og oplysning om den fælles fiskeripolitik.
  11. Aktiviteter, der kan bidrage til at forbedre den økonomiske fortjeneste.

Du skal derfor dele projektet op i aktiviteter, fx 1) sporbarhed, 2) afsætningsfremme, 3) uønskede fangster, 4) dataindsamling, osv., svarende til aktiviteterne nævnt ovenfor. For hver aktivitet skal du beskrive sammenhængen mellem de konkrete udfordringer og behov, der ligger til grund for at udføre aktiviteten, samt uddybe de konkrete arbejdsopgaver.

Tilskuddets størrelse

Der er afsat 8,9 mio. kr. pr. år i 2015, 2016 og 2017. 

Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre 75 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Ordningen er en del af det danske Hav- og fiskeriudviklingsprogram for 2014-2020, som medfinansieres med EU-midler fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Her kan du læse mere om Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020.

Hvad siger loven?

Danske regler

EU-regler (forordninger)

Sådan søger du

Du søger ved at sende ansøgningsmateriale til projekttilskud@lfst.dk 

Formål med tilskuddet

Formålet med støtten er at stille finansiering til rådighed, så producentorganisationerne inden for fiskeri og akvakultur kan bidrage til målene i den fælles fiskeripolitik. Ordningen skal fremme aktiviteter, der bidrager til centrale mål om bæredygtighed og reduktion af uønskede fangster.

Her kan du finde skemaer, når du vil søge om  tilskud, udbetaling mv. Der er også andet materiale, som du vil få brug for.

Ansøg om ændringer

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt søge, inden ændringen sker.

Du skal sende ændringsansøgningen til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest to måneder, før projektperioden udløber med en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet. Send ansøgning til:

projekttilskud@lfst.dk. 

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.

Skema til ansøgning om projekt- og budgetændring

Erklæring om projektoverdragelse

Ansøg om udbetaling

Vejledning om udbetaling af tilskud under EHFF (udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren), herunder bilagskontrol, maj 2016

Ansøgningsskemaer til udbetaling - indeholder skemaer til Udbetalingsanmodning, Bilagsoversigt og Underskrift (opdateret 8. marts 2017) 

Aftale om projekttilknytning for faste medarbejdere - udført arbejde

Slutrapport 2013

Skema til indtastning og beregning af lønudgifter for medarbejdere. Skemaet skal sendes sammen med din ansøgning om udbetaling, hvis det er relevant. Vær opmærksom på, at de indtastede beløb skal svare til beløbene i lønsedlerne for den enkelte medarbejder.

Du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år efter slutudbetalingen

Du skal være særligt opmærksom på, at du skal opbevare dokumentationsmateriale i 5½ år regnet fra datoen i brevet om slutudbetaling. Det kan være, at der i dit tilsagn (fra 2014, 2015 eller 2016), i vejledningen eller i bekendtgørelsen stod 5 år, men det er altså 5½ år, hvilket står i EU-reglerne.

Opdateret 20. juni 2017
MENU