Gå til hovedindholdet

Teknologiudvikling

Virksomheder, der deltager i realisering af Månegrisen, kan udvide deres handlemuligheder og øge forretningspotentialet. Det gælder både i forhold til forudsætningerne for en ændret regulering og i forhold til at skabe konkurrencemæssige fordele på markedet.

Først kræves et engagement i udvikling af nye teknologier, der enkelt og pålideligt kan måle og minimere svineproduktionens belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Udfordringerne i dag kan opdeles i fire overordnede kategorier:

  • Måling af emissioner
  • Reduktion af emissioner
  • Dyrevelfærd og -sundhed
  • Ressourceoptimering og restprodukter

En væsentlig femte udfordring er at imødekomme disse fire udfordringer i et samlet staldkoncept, der gør det attraktivt for danske og udenlandske landmænd at investere i lignende anlæg.

Det betyder, at teknologier, der endnu ikke er kommercialiseret eller demonstreret i storskala, skal udvikles og integreres. Det kan for eksempel være avancerede sensorer der måler staldens ammoniakemission, et automatiseret halmfordelingsanlæg og systemer til gyllehåndtering.

Teknologiprojekter der understøtter Månegrisens målsætninger

Projekterne er blandt andet bevilget under GUDP. GUDP-projekterne gennemføres i henhold til projekternes ansøgning til GUDP og de betingelser, som GUDP i forlængelse heraf har fastsat i projekternes bevillingstilsagn. Månegrisen følger med stor interesse projekterne, idet de anses for at rumme et væsentligt potentiale til at kunne indfri Månegrisens målsætninger. Af samme grund inviterer Månegrisen også projekterne til at indgå i aktiviteter, der bidrager til tværgående koordination og synergi.

Læs mere om projekterne her

Måling af emission fra fremtidens svinestald

Fem GTS-institutter, FORCE Technology, Teknologisk Institut, Delta, DHI og AgroTech, har fået midler af Rådet for Teknologi og Innovation til i samarbejde at bruge deres ekspertise inden for måling af strømme og indholdsstoffer i luft og væske til at udvikle et system til dokumentation af emissioner fra svinestalde.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Præcis måling af staldes ammoniakemissioner

Kvælstofudledningerne fra landbruget skal begrænses, og derfor stilles der i dag blandt andet krav om, at nybyggede stalde skal reducere ammoniakudledningen fra dyrenes afføring. Udstyr til begrænsning af udled­ningerne er dog dyrt bl.a. som følge af krav om dokumenteret effekt, og projektet vil derfor udvikle simpelt udstyr, der i stedet gør det enkelt og billigt at måle den faktiske ammoniakemission på staldniveau. Dette kan styrke udviklingen af nyt udstyr og styrke landmandens incitament til at vedligeholde og udskifte ældre udstyr med nyt og mere effektivt udstyr og dermed sikre en fortsat reduktion af emissionen.
Du kan læse nærmere om projektet her.

NPK sensor på gyllevogne

Et nyt projekt vil udvikle en måler, der skal sidde direkte på gyllevognen og vise, hvor mange næringsstoffer der præcis er i gyllen i tankvognen. Måleren skal samtidig kobles til traktorens GPS-systemer, så det fremover bliver muligt at justere mængden helt ned på en enkelt kvadratmeter. På den måde kan landmanden optimere anvendelsen af gyllens næringsstoffer. Projektet betyder samtidig, at det fremover vil være muligt at måle, hvor mange næringsstoffer den enkelte svinestald udbringer.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Anlæg fordeler halm til grise

Det er et lovkrav, at grise skal have adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale, fx halm. Men i de stadigt større stalde er det kolossalt tidskrævende for landmanden at fordele halmen til de mange grise og få halmen transporteret ud af stalden igen. Et nyt projekt vil udvikle et automatisk system, der kan give den rette mængde halm til grisene. Det vil både kunne betyde bedre management af grisenes sundhed og velfærd og sparet tid for landmanden. Dermed øges indtjeningen. Anlægget vil desuden være med til at ned­bringe ammoniakudledningen.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Alger fjerner kvælstof og drivhusgas

Med godt 12 millioner svin i Danmark er der behov for at se på nye metoder til at minimere svineproduktionens udledninger af kvælstof og drivhusgasser. Alene emis­sionskravene til ammoniak betyder ofte, at landmænd må opgive at udvide bedriften, fordi miljøpåvirkningen ved en udvidelse bliver for stor. Projektet Grønne Grise sigter mod at bruge alger til at fjerne ammoniak og drivhusgasser fra staldene, så udledningerne begrænses.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Viden skal sikre grisenes haler

På trods af et mere end 10 år gammelt EU-forbud mod rutinemæssig halekupering af grise er stort set alle danske grise fortsat halekuperede. Et nyt projekt skal udvikle et værktøj, der kan vise landmanden, hvorfor problemet med halebid opstår i netop hans besætning, og hvordan det kan løses, så halekupering bliver overflødig. Projektet rummer dermed et stort potentiale for både dyrevelfærd og økonomi.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Ny metode skal sikre hangrise mod kastrering

Tidligere blev de fleste orner til kødproduktion kastrerede for at undgå den såkaldte ornelugt, når kødet bliver tilberedt. Både forbrugere, politikere og landmænd vil fremover gerne undgå kastration, da det både giver bedre dyrevelfærd og bedre driftsøkonomi. Slagterierne mangler dog en sikker, hurtig og enkel metode til at identificere de cirka fem procent af de ukastrerede hangrise, som har ornelugt. Den metode skal et nyt fireårigt projekt udvikle.
Du kan læse nærmere om projektet her.

IT-værktøj med fokus på gylle kan give landbruget en årlig merindtægt på mere end 120 mio. kr.

Udvikling af et nyt IT-værktøj, der beregner og forbedrer udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning, kan vise sig at blive en vigtig indtægt for landbruget generelt. Et nyt projekt skal inden december 2016 komme med resultater, der kan øge dansk effektivitet af gylle og gavne miljøet.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Ny biologisk luftrensning reducerer miljøpåvirkning fra svineproduktion

I dag bruges mange ressourcer på at rense luften fra svinestalde inden udledning til omgivelserne. Det kan gøres mere ressourceeffektivt – et nyt projekt, BioPunkt ,vil udvikle en ny teknologi, hvor kun den allermest forurenede luft renses gennem punktudsugning – til gavn for både svineproducentens økonomi og miljøet.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Gen- og DNA-information styrker bæredygtig svineavl

Ved at undersøge slagtesvinens DNA, forskellige egenskaber og sociale adfærd vil et nyt projekt gøre det muligt at udarbejde strategier for udvælgelse af de bedste avlssvin, som bl.a. har et lavere foderforbrug. Det kan gøre svineproduktionen mere bæredygtig. Årsagen er, at CO2 -udledningen reduceres, fordi det er muligt at bruge en mindre mængde af næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) i svineproduktionen.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Ikke-kastrerede kønsmodne hangrise risikerer i dag at udvikle ornelugt. Den ubehagelige lugt eller smag, der fremkommer ved tilberedning af kødet, har gjort kastration til standardprocedure i europæisk svineproduktion. Det går ud over dyrenes velfærd, og nu vil et nyt forskningsprojekt forsøge at finde alternativer til kirurgisk kastration, som i EU er der indgået en aftale om at afskaffe fra 2018.
Du kan læse nærmere om projektet her.

Scenarier og technology outlook

Med henblik på at illustrere forskellige bud på en fremtidig bæredygtig og effektiv svineproduktion har AgroTech udarbejdet forslag til staldkoncepter (scenarier) til opdræt af slagtesvin. Udvælgelsen er baseret på input fra virksomheder og vidensinstitutioner nationalt såvel som internationalt.

Se AgroTechs arbejde med technology outlook og scenarier.

Scenarierne er konkrete bud på kombinationer af teknologier, som kan bruges til inspiration og dialog, samt gøre det lettere at diskutere de komplekse problemstillinger og dilemmaer forbundet med Månegrisen.


Scenarierne:

  • Hjælper os til at forstå, hvilke funktionskrav der kan være til modelstalden, så den både er ambitiøs og realistisk.
  • Giver input til markedet, som skal finde løsninger med gode ideer, nye veje og forståelse for den samlede kompleksitet.
  • Udgør en del af grundlaget for afdækning af finansieringsbehovet i forbindelse med opførsel af modelstalden.

De præsenterede scenarier skal ses som et af mange input, der skal bidrage til at skabe et godt grundlag for konkurrenceudsættelse og bud på løsninger til den kommende modelstald. Scenarierne illustrerer således forskellige kombinationer af teknologier m.v. og den afledte effekt på miljø, lugt og klima og giver indikationer af effekten på driftsøkonomien, sundhed og dyrevelfærd. Scenarierne udgør ikke et udtømmende katalog af mulige indretninger af modelstalden.

Om scenariernes økonomi skal bemærkes, at der er tale om yderst komplekse konsekvensberegninger med betydelig tilknyttet usikkerhed. Dette set i lyset af mange samtidige variable. Som sådan skal økonomien i scenarierne snarere ses som en strømpil, der kan tjene til inspiration og danne udgangspunkt for nærmere kalkulationer.

Teknisk dialog

For at sikre realiseringen af Månegrisen og sandsynliggøre den efterfølgende udbredelse af nye teknologier, har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen gennemført en teknisk dialog med markedet.

Her kan du læse nærmere om den tekniske dialog.

Kontakt

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Innovation
Månegrisen
E-mail: maanegris@lfst.dk

MENU