Gå til hovedindholdet

Økologi på kommunale arealer

Regeringen ønsker at fremme økologien.

Der ligger et stort potentiale i de arealer, som ejes af staten, regionerne, kommunerne og kirken. Alene kommunerne ejer ca. 22.500 ha landbrugsjord, som er anmeldt til enkeltbetalingsordningen. Heraf drives ca. 4.000 ha økologisk, svarende til 18 %.

Der er en række forhold, som er vigtige at være opmærksom på, når kommunale arealer ønskes omlagt til økologisk drift. Det afhænger af, om kommunen selv vil drive jorden økologisk, om arealerne bortforpagtes eller der indgås en aftale om græsning. Der kan desuden være forskel på, om der er tale om dyrkningsjord, græsmarker eller naturarealer.

Der er mange gode grunde til at omlægge arealer, og der er nogle forhold, kommunerne bør være opmærksomme på, når økologisk drift overvejes. Dem kan du læse mere om her på siden.

Hjælp til omlægning

For kommuner, der ønsker at omlægge arealer til økologi, er der hjælp at hente hos både Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. I et projekt under Økologisk Landsforening støttet af Miljø- og Fødevareministeriet tilbydes kommuner et omlægningstjek, der giver et overblik over driftsmæssige og økonomiske konsekvenser af at omlægge. Hos Landbrug & Fødevarer tilbyder DLBR Økologis konsulenter skræddersyede rådgivningsløsninger til kommuner, som ønsker mere økologi.

Økologisk Landsforenings omlægningstjek Lokal Grøn Vækst

Landbrug & Fødevarers rådgivning til kommunerne

Beskyttelse af grundvandet

Drikkevandet i vores vandhaner stammer fra grundvandet. For at kunne få drikkevand fra renest muligt vand, er der gode grunde til at beskytte det mod forurening. Derfor er der fx lovkrav om en 25 m sprøjtefri zone omkring indvindingsboringer til almene vandværker. Kommunerne har mulighed for at udpege boringsnære beskyttelsesområder, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne.

I forbindelse med beskyttelse af grundvandet kan det være administrativt tungt, dyrt og svært for kommunerne at kontrollere, om der bliver brugt sprøjtemidler eller handelsgødning på bortforpagtede arealer.  Ved at omlægge arealer til økologisk drift, er de omfattet af den årlige kontrol af økologiske bedrifter, som udføres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og kommunerne slipper for besværet.

Økologikontrollen udføres uden omkostninger for kommunerne og kontrollerer netop forbuddet i økologien mod brug af sprøjtemidler og handelsgødning. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen følger også op på eventuelle overtrædelser.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

En omkostningseffektiv måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på er ved at afgræsse arealet. Når kommunen vælger at bekæmpe bjørneklo med afgrænsning eller slåning frem for kemisk bekæmpelse, kan det med fordel overvejes, om arealet samtidigt kan omlægges til økologisk drift.

Især ved bestande over 50 planter anbefales afgræsning eller evt. slåning af arealet. Får, heste og kvæg kan anvendes til bjørneklobekæmpelse.

Læs mere om bekæmpelse af bjørneklo

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside

Kommunen omlægger og driver selv en del af jorden

Efter reglerne for økologisk jordbrug skal en bedrift som udgangspunkt omlægges til økologi i sin helhed for at kunne blive autoriseret.

Det er muligt for kommunerne at omlægge dele af de landbrugsarealer de ejer, uden de behøver at ansøge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om samtidig drift. Det er dog en forudsætning, at den økologiske enhed er adskilt fra andre ikke-økologiske enheder.  På denne måde kan f.eks. en kommunal institution autoriseres til økologi, uden at resten af kommunens arealer skal omlægges, selvom de drives under samme CVR-nr.

Græsningsaftaler og græsningslaug

På den del af kommunens arealer, som er udpeget til naturområder eller vedvarende græsarealer, kan der indgås græsningsaftaler. En græsningsaftale betyder, at den, som aftalen er indgået med, har ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet. Arealer, som er omlagt til økologisk drift, kan under visse betingelser afgræsses med ikke-økologiske dyr i op til 180 dage om året. Kommunen kan således omlægge arealer til økologi, selvom der ikke er økologiske dyr til rådighed til afgræsning.

Læs mere om afgræsning med ikke-økologiske dyr i afsnit 13.2 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.

Græsningslaug

Det kan overvejes at etablere et græsningslaug på kommunale arealer, som ligger ugunstigt i forhold til en økologisk landmands bedrift. I denne særlige form for græsningsaftaler er kommunens borgere med til at passe og tilse dyrene på arealer mod, at de får tilbud om at købe kød fra dyrene til en favorabel pris.

Læs mere om kogræsserforeninger på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Mere information

Her finder du flere oplysninger om tilskud til naturvenlig drift i Natura 2000-områder på land.

På hjemmesiden www.græsning.dk formidles arealer og dyr til afgræsning. Hjemmesiden er landsdækkende, og her kan landmænd og kommuner oprette annoncer og søge arealer og dyr. Her finder man både økologiske og ikke-økologiske arealer og dyr. 

Krav til landmænd i forbindelse med støtteordninger

Landmænd bliver mødt med en række krav som skal overholdes, når de indgår en forpagtnings- eller græsningsaftale. Det er derfor en god idé at indgå en dialog med landmanden om vilkår og udformning af forpagtnings- og græsningsaftaler.

Læs mere om krydsoverensstemmelseskrav

I forhold til enkeltbetaling er det den, der har rådighed over arealet, som kan søge arealstøtten. Selv om ejer eller forpagter har en græsningsaftale med en anden person, er det stadig ejer eller forpagter, der kan søge om arealtilskud.

Så snart en græsningsaftale går ud over retten til at afgræsse arealet og indebærer forpligtelse til at vedligeholde arealet og dets installationer, fx hegn, el og vandforsyning, så vurderer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, at der er tale om en forpagtning. Det er derfor personen, som har græsningsretten (forpagtningen), der kan søge arealstøtten. Det gælder uanset, om der betales afgift for græsningsaftalen eller ej. Det bør der tages højde for ved indgåelse af aftalen og afspejles i størrelse på forpagtningsafgiften.

Se oversigt over diverse støtteordninger

Forpagtningskontrakter

Når en økologisk landmand forpagter jord fra kommunen, er det i landmandens interesse, at forpagtningsaftalen har en varighed på mindst 5 år, bl.a. fordi økologistøtten gives for 5 år ad gangen, og at aftalen starter senest den 1. september. Hidtil har det været sådan, at hvis en landmand har fået støtte til omlægning af det forpagtede areal til økologisk drift, og landmanden alligevel ikke har rådighed over arealet i mindst 5 år, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kræve, at støtten tilbagebetales. Det forventes i forbindelse med det nye regelsæt for økologistøtte fra 2015, at der bliver mulighed for at aftale, om økologistøtten kan ophøre uden tilbagebetaling, såfremt forpagtningen ophører.

Der kan være andre forhold, som skal tages højde for i forpagtnings- og græsningskontrakterne. Disse er forskellige fra situation til situation. Derfor finder du ingen eksempler på standardkontrakter på denne hjemmeside. På nedenstående eksterne links kan du finde eksempler på forpagtnings- og græsningskontrakter og formuleringer. Brug af disse eksempler er for egen risiko. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har på ingen måde ansvar for eksemplernes indhold.

LandbrugsInfos skabeloner til forpagtnings- og græsningsaftaler

Videncenter for Landbrugs faktaark om fordele og ulemper ved græsningsaftaler kontra forpagtningsaftaler

Brug konsulenterne

Der er mange krav og regler, som en økologisk landmand bliver konfronteret med, og disse ændres jævnligt. Det kan være svært for en kommune at holde overblikket, have en god dialog med landmanden og lande en forpagtnings- eller græsningsaftale, der er tilfredsstillende for begge parter. Det kan derfor være en fordel at bruge konsulenterne, som sidder i de lokale landbrugscentre.

Inspiration fra andre kommuner

Ballerup Kommune

I Ballerup Kommunen bekæmper man kæmpebjørneklo ved afgræsning med økologiske får og kvæg.

Læs mere om Grantoftegaard, Ballerup Kommune.

Guldborgsund Kommune

I Guldborgsund driver kommunen et økologisk landbrug som et beskæftigelsestilbud til borgere med funktionsnedsættelse.

Læs mere om Saxenhøj, Guldborgsund Kommune.

Vejle Kommune

I Vejle Kommune er der indgået aftale mellem kommunen og økologiske landmænd om afgræsning af nogle af kommunens arealer.

Læs mere om ”Smart Natura”, Vejle Kommune.

MENU