Natten mellem den 3.-4. december 2025 blev der i Bruxelles opnået enighed mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (under dansk formandskab) om hovedtrækkene i et kompromisforslag om ny regulering af planter og planteprodukter frembragt med visse nye genomteknikker (NGT).
Rådets pressemeddelelsen kan ses her.
Det var den foreløbige kulmination på EU-forhandlinger, som er foregået siden EU-Kommissionen fremlagde sit oprindelig forslag til ny forordning (”NGT-forslaget”) tilbage i juli 2023. Kompromisforslaget skal efterfølgende godkendes i Europa-Parlamentet og i Rådet og forventes at kunne træde i kraft i 2026. Hvis det sker, vil den nye forordning finde anvendelse to år efter ikrafttrædelsesdatoen. Indtil da, vil alle NGT-planter være omfattet af GMO-reguleringen.
Hvad indeholder den ny EU-regulering af NGT-planter?
- Den nye regulering - i form af en forordning - omhandler planter og afledte produkter (som fødevarer og foder), der er frembragt med visse nye genomteknikker (målrettet mutagenese og cisgenese).
- Reguleringen skelner mellem kategori 1 og kategori 2 NGT-planter og -produkter.
- Kategori 1 NGT planter og -produkter indeholder kun genetiske ændringer, som også kunne være opstået naturligt eller som kunne frembringes med traditionelle planteforædlingsmetoder.
- En ansøgning om en NGT-godkendelse af en plante skal indeholde dokumentation for at de genetiske ændringer opfylder denne betingelse, nærmere bestemt at de opfylder de såkaldte ”ækvivalenskriterier”.
- Efter godkendelse vil NGT-1 planter være sidestillet med konventionelle planter, dog er der krav om, at frø og formeringsmateriale skal mærkes, så man kan se at det er NGT-1 materiale.
- Der vil endvidere blive oprettet en database med oplysninger om godkendte NGT-1 planter og -produkter.
- Planter, som er herbicidtolerante, eller som indeholder et kendt insekticidt stof, kan dog ikke godkendes som NGT-1. Baggrunden er, at disse egenskaber ikke vurderes at være bæredygtige.
- Kategori 2 NGT planter og -produkter indeholder større genetiske ændringer end NGT-1, og de vil fortsat være underlagt GMO-reguleringen, dog med justerede krav.
- Ligesom for GMO, vil medlemsstaterne også have mulighed for at få geografiske dyrkningsundtagelser for NGT-2 planter.
- Hverken NGT-1 eller NGT-2 planter må anvendes i økologisk produktion.
- Egenskaber i planter, som er frembragt med NGT, vil fortsat kunne patenteres. Men EU-Kommissionen skal sikre, at der med inddragelse af interessenter (bl.a. NGT-patenthavere og planteforædlere) udarbejdes en ”Code of Conduct” om patentering, ligesom de skal følge udviklingen på patent-området, bistået af en ekspertgruppe med deltagelse af medlemsstaterne. Den omtalte daatabase over NGT-1 godkendelser vil også indeholde oplysninger om eventuel patentering.
- For så vidt angår bæredygtighedsaspektet, så er der allerede omtalt et krav til NGT-1 planter. Derudover skal EU-Kommissionen overvåge, at NGT-planter rent faktisk bidrager til et mere bæredygtigt landbrug. På den baggrund skal EU-Kommissionen vurdere, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre, at der udvikles NGT-planter, som bidrager til større bæredygtighed.
Hvis man har spørgsmål til den nye regulering, kan man henvende sig til Landbrugsstyrelsen, Planter & Biosikkerhed (planterogbiosikkerhed@lfst.dk). Specifikke spørgsmål om patentaspektet kan rettes til Patent- og Varemærkestyrelsen (pvs@dkpto.dk)