Ændring i beregning af samlet virusprocent ved flere knoldprøver

22-10-2026

Styrelsen ændrer praksis for beregning af virusprocent i kartoffelmarker med flere knoldprøver for at sikre et mere retvisende resultat.

Ny beregning af samlet virusprocent ved flere knoldprøver

Styrelsen ændrer fra indeværende sæson praksis for beregning af den samlede virusprocent i kartoffelmarker, hvor der udtages mere end én knoldprøve i forbindelse med avlskontrollen.
Ændringen sker efter dialog med erhvervet, faglige vurderinger fra Aarhus Universitet samt en gennemgang af relevante laboratoriemæssige metoder. Formålet er at sikre, at den endelige virusprocent i højere grad afspejler det samlede antal viruspåvisninger i marken.

Ny beregningsmetode

Ved marker, hvor der udtages to eller flere knoldprøver, beregnes den endelige virusprocent fremover på baggrund af det samlede antal positive reaktioner i alle prøver fra den pågældende mark.

Hidtil er virusprocenten blevet beregnet som et gennemsnit af resultaterne fra de enkelte prøver.

Styrelsen har udarbejdet en skemaoversigt der viser virusprocenten for antal positive rektioner når udtages hhv. 2, 3 og 4 knoldprøver i en mark

Find skemaoversigten her: Udregning af virus i kartoffelknolde baseret på antal prøver udtaget.

For marker, hvor der kun udtages én knoldprøve, er der ingen ændring. Her beregnes virusprocenten som hidtil.

Oplysning om samlet virusprocent i indeværende sæson

Den endelige virusprocent fremgår fortsat af avlskontrolrapporten. Da der i nogle tilfælde kan gå længere tid, før den endelige avlskontrolrapport foreligger, vil Styrelsen i sæson 2026 oplyse den beregnede samlede virusprocent direkte ved udsendelse af analysebeviser for partier med flere knoldprøver.

Ved hjælp til udregning i forbindelse rekvirerede knoldprøver kan der rettes henvendelse til Planter & Biosikker ved at sende en mail til xkar@fvst.dk.

Vejledning

Den nye beregningsmetode vil blive beskrevet nærmere i en kommende opdatering af Vejledning om læggekartofler og avl af konsumkartofler.