Har du tjekket din træemballage for planteskadegørere?

Der kan følge alvorlige planteskadegørere med træemballage. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer på angreb og anmelde fund af karantæneskadegørere.

Hvis du som virksomhedsejer eller privatperson ser larver, insekter, smuld og huller i træemballage, er det vigtigt at være opmærksom. Der kan nemlig følge særligt alvorlige planteskadegørere med træemballage - de såkaldte karantæneskadegørere. Hvis du finder en karantæneskadegører, har du pligt til at anmelde den.

Video på 1 minut om hvordan du holder øje med biller i dine paller

Faktaark om ISPM 15 standarden for træemballage

Plakat: Hold øje med disse 10 ubudne gæster i den danske natur

  • Vær opmærksom på savsmuld ved emballagen og levende larver og biller i træet
  • Tjek om der er knækket/svagt træ i emballagen eller mørkfarvning af træet. Det kan skyldes larvegange i træet
  • Tjek om emballagen er mærket korrekt med ISPM 15-mærket. Mærket kræves ikke ved handel indenfor EU.
  • Anmeld straks eventuelle fund! 
  • Det er vigtigt, at du uploader billeder og noterer findestedet. Gem materialet

Letgenkendelige skadegørerer på træer og buske

Anmeld karantæneskadegører 

Karantæneskadegørere er en række særligt skadelige insekter, bakterier, svampe eller andre organismer, der angriber levende planter, og som ikke må indføres og spredes i EU. De kan give store udbyttetab i planteproduktionen eller skade vores natur.  Nogle af dem findes meget begrænset i EU.

Der er pligt til at bekæmpe dem ved fund.

For at undgå spredning af skadegørere over landegrænser findes der en international mærkningsordning af træemballage, som kaldes ISPM 15. Mærkning, reparation og ændring af ISPM 15-mærket træemballage må kun foretages af godkendte træemballageoperatører. Det gælder også, når der tilføjes/vedhæftes træ til en ISPM 15 mærket træemballageenhed. Godkendelsen sker af landets plantesundhedsmyndighed, som i Danmark er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Når træemballage er ISPM 15-mærket, betyder det, at træet i emballagen er varmebehandlet eller gasset, så der ikke følger levende skadegørere med emballagen.

Produktion af træemballage til brug ved handel

Desværre oplever vi gang på gang, at importeret træemballage, som er mærket med ISPM 15-mærket, alligevel indeholder levende larver og fuldt udviklede insekter. Det skyldes, at der snydes med behandling og mærkning af træet. Vær derfor også opmærksom på ISPM 15-mærket træemballage.

Hvis der findes levende larver og insekter i træemballagen i forbindelse med importkontrollen, vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffe en afgørelse med hjemmel i artikel 66 i kontrolforordningen. Dette indebærer, at træemballagen enten skal destrueres, sendes ud af EU, eller undergives en særlig behandling. Dette skal ske for operatørens regning. Påbuddet vil afhænge af den konkrete sag og den konkrete risiko

Når Landbrugs- og Fiskeristyrelsen modtager anmeldelse om fund i træemballage, undersøges sagen, og vi anviser, hvordan virksomheden skal håndtere fundet på en sikker måde, f.eks. ved behandling eller destruktion af træemballagen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen undersøger desuden, om der kan være sket spredning til omgivelserne.

Krav til træemballage ved handel

  • EU stiller krav om ISPM 15-mærket ved import. Hvis du importerer varer til EU, og de er pakket på/i træemballage, skal træemballagen være mærket med ISPM 15.
  • Træemballage benyttet ved handel indenfor EU kræver ikke ISPM 15-mærkning.
  • Hvis du eksporterer varer til lande udenfor EU, skal du være opmærksom på, at mange importlande stiller krav om ISPM 15-mærket træemballage ved import, herunder Storbritannien.

Træemballage mærkning, transport og opmagasinering. 

Angreb af billelarver i træemballage

Husk at hold øje.

Der kan følge særligt alvorlige planteskadegørere med træemballage.

Anmeld fund af skadegørere til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Du har pligt til at anmelde det til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvis du har mistanke om at have fundet en karantæne-skadegører.

Kontakt

Planter & Biosikkerhed
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Planter&Biosikkerhed-@lbst.dk