Ny plakat til print og ophæng - ISPM 15-træemballage

12-10-2026

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har udarbejdet en plakat om ”Krav til ISPM 15-træemballage i EU og Internationalt”. Plakaten er udviklet til print og ophæng på myndighedsgodkendte ISPM 15-virksomheder og andre relevante virksomheder.

ISPM 15-træemballage er en international ordning, som har til formål at forhindre spredning af alvorlige planteskadegørere over landegrænser. Plakaten gør opmærksom på en række faktorer, som er vigtige i forhold til ISPM 15, herunder ISPM 15-mærkets udformning, krav til ISPM 15-operatører og generel lovpligt til at anmelde mistanke om fund af karantæneskadegørere i træemballage.

Du finder filerne til plakaten på vores hjemmeside her

Plakater kan også erhverves via din træemballagekontrollør.

Anmeldepligt ved mistanke om fund af alvorlige skadegørere i ISPM 15-træemballage
Mistanke om fund kan være, hvis du oplever levende aktivitet i træemballagen i form af f.eks. larvehuller med smuld, larver og fuldt udviklede insekter.

Du har pligt til at anmelde mistanke om fund af karantæneskadegørere her
Du kan læse hvordan du tjekker din træemballage for skadegørere her
Du kan finde flere oplysninger om ISPM 15-ordningen her

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planterogbiosikkerhed@fvst.dk.
Er du journalist, kan du kontakte Styrelsens pressetelefonen på tlf. 41 89 25 07.