Beskyttelse af tunge i Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø i hele 2026

18-02-2026

Fiskeri efter tunger forbydes i Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø i 2026

Direkte fiskeri efter tunge i Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø (ICES - underområde 20-24) er ikke tilladt, jf. Rådets Forordning (EU) 2026/249, bilag I, Del A, tabel 20, fodnote 1.

Fartøjer, der fisker i ICES-underafsnit 20-23 med bundsatte garn må ikke anvende maskestørrelser mellem 80 mm og 119 mm.

Dog gælder redskabsbegrænsningen ikke for fartøjer, der fisker efter arter, som ikke er omfattet af kvoter, og hvis bifangster af almindelig tunge (Solea solea) er under 1 % i havområdet syd for 55°00’N og op til to sømil målt fra basislinjerne jf. artikel 22 i Rådets Forordning (EU) 2026/249.

For fiskeri med bundtrawl og snurrevod i Kattegat gælder, at den undtagelse, der gør det muligt at fiske med særlige maskestørrelser i selektionspanelerne i medfør af forordningen om tekniske regler for fiskeriet (EU) 2019/1241 bilag V Del B 1.1 fodnote (2) i 4. kvartal for bundtrawl og fra 1. august til 31. oktober for snurrevod, ikke må anvendes jf. Rådets Forordning (EU) 2026/249, Artikel 60 2).

Bestemmelserne gælder for hele 2026.