Pointtildeling ved nationale overtrædelser – fiskeri indenfor 3-sømilsgrænsen

31-08-2026

Denne nyhed har til formål at informere om, at der kan ske pointvurdering af overtrædelser, selvom overtrædelserne kun er reguleret efter nationale regler.

Dette kan ske, såfremt den nationale regel gennemfører den fælles fiskeripolitik, herunder regler, hvor EU-reglerne giver mulighed for alternative gennemførelser i medlemsstaterne.

Konkret har EU-kommissionen anført, at medlemslandene skal vurdere deres nationale regler i forhold til reglernes formål og relevans i forhold til implementeringen af de fælles fiskeriregler.

Styrelsen vurderer, at der således kan blive tildelt point for eksempelvis overtrædelser bestående af, at et fartøj driver trawlfiskeri indenfor 3-sømil grænsen med højere end tilladt motorkraft jf. § 5, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 958 af 27. juni 2025 om trawl- og vodfiskeri.

Dette begrundes ved, at § 5, stk. 1 i trawl- og vodfiskeribekendtgørelsen har til formål at værne om det kystnære fiskeri, samt at beskytte den kystnære havbund.

Dette er formål, som kan henføres under den fælles fiskeripolitik jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2023 art. 2, hvoraf det følger, at de fælles fiskeriregler skal sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, samt at de fælles fiskeriregler skal bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard idet der tages hensyn til kystnært fiskeri og socioøkonomiske aspekter.

 

Læs mere

Du kan læse mere her: 

Sanktioner og point

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til denne nyhed, kan du henvende dig til mst@mst.dk.

Hvis du har spørgsmål til point, kan du henvende dig til pointsystem@lfst.dk.