I perioden fra og med fredag den 04. april 2025 til og med torsdag den 24. april 2025 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøver nr. RTC DNK2504
- 57° 48,7 N 010° 01,2 Ø
- 57° 51,1 N 010° 19,1 Ø
- 57° 48,2 N 010° 21,2 Ø
- 57° 45,7 N 010° 02,1 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det i en prøve foretaget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens søkontrol er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jf. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet, § 17.
Meddelelsen træder i kraft den 04. april 2025 og er gældende til og med den 24. april 2025.