Med Grøn Vækst aftalen blev det altså muligt at finansiere dele af Biavlsstrategien, som også indbefatter medvirken i initiativer til at udvikle en uddannelse for biavlere. Behovet har været at få en overbygning på de eksisterende lokale biavlerforeningers introduktionsforløb i begynderbiavl, der i dag bliver gennemført rundt om i landet.
Det har ført til, at de fem danske biavlsorganisationer i samarbejde med Dalum Landbrugsskole og Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fisker, har udviklet det nye ”Basiskursus i Biavl”. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fisker har støttet udviklingen af dette overbygningskursus med midler til indsatser for honningbien og støtter samtidigt gennemførelsen af kurset det første år for at få det skudt godt i gang og sprede kendskabet til det.