Foreløbig aftale om ny EU-regulering af planter frembragt med visse nye genomteknikker (NGT)
Natten mellem den 3. og 4. december 2025 blev der i Bruxelles opnået enighed[1] mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (under dansk formandskab) om hovedtrækkene i et kompromisforslag om ny regulering af planter og planteprodukter frembragt med visse nye genomteknikker (NGT). Det var den foreløbige kulmination på EU-forhandlinger, som er foregået siden EU-Kommissionen fremlagde sit oprindelig forslag (”NGT-forslaget”) tilbage i juli 2023. Kompromisforslaget skal efterfølgende godkendes i Europa-Parlamentet og i Rådet og forventes at kunne træde i kraft i 2026. Den nye regulering vil finde anvendelse to år efter ikrafttrædelsesdatoen. Indtil da vil alle NGT-planter være omfattet af GMO-reguleringen.
Hvad indeholder forslaget til ny EU-regulering af planter frembragt med visse nye genomteknikker (NGT)?
Hvis kompromisforslaget bliver endeligt vedtaget, vil det blive til en forordning om planter og afledte produkter (herunder fødevarer og foder) frembragt med visse nye genomteknikker. De teknikker, der er omfattet, er dem, der kaldes målrettet mutagenese og cisgenese. Disse planter og planteprodukter undtages fra den eksisterende GMO-regulering og underlægges i stedet for den nye regulering. Denne regulering skelner mellem to kategorier af NGT-planter og -produkter, kategori 1-NGT og kategori 2 NGT, som er underlagt forskellige godkendelseskrav.
Kategori 1 NGT-planter og -produkter må kun indeholde genetiske ændringer, som også ville kunne være opstået naturligt eller som kunne frembringes med traditionelle planteforædlingsmetoder. Det skal dokumenteres i ansøgningen, at de genetiske ændringer opfylder denne betingelse, nærmere bestemt at de opfylder de såkaldte ”ækvivalenskriterier”. Efter godkendelse vil NGT-1 planter være sidestillet med konventionelle planter, dog er der krav om, at frø og formeringsmateriale skal mærkes, så man kan se at det er NGT-1 materiale. Der vil endvidere blive oprettet en database via Kommissionen med oplysninger om godkendte NGT-1 planter og -produkter. Planter, som er herbicidtolerante, eller som producerer et insekticid-lignende stof, kan dog ikke godkendes som kategori 1-NGT, men henføres til kategori 2-NGT. Baggrunden er, at disse egenskaber ikke vurderes at være bæredygtige.
Kategori 2 NGT-planter og -produkter indeholder større genetiske ændringer end NGT-1, og de vil være underlagt GMO-reguleringen, dog med justerede krav. Det indebærer f.eks., at NGT-2 planter skal undergå en individuel risikovurdering, og at der er krav om sporbarhed og mærkning. Ligesom for GMO, vil medlemsstaterne også have mulighed for at nedlægge forbud mod at dyrke NGT-2 planter på hele eller dele af deres landområde.
Hverken NGT-1 eller NGT-2 planter må anvendes i økologisk produktion.
Egenskaber i planter, som er frembragt med NGT, vil – som det gælder for GMO - kunne patenteres. EU-Kommissionen skal sikre, at branchen udarbejder en ”Code of Conduct” om patentering, ligesom EU-Kommissionen skal følge udviklingen på patent-området, bistået af en ekspertgruppe med deltagelse af medlemsstaterne. Den omtalte database over NGT-1 godkendelser vil også indeholde oplysninger om eventuel patentering. EU-Kommissionen skal endvidere overvåge, at NGT-planter rent faktisk bidrager til mere bæredygtighed.
Ofte stillede spørgsmål (”FAQ”) om den kommende NGT-forordning
Nye genomteknikker: Rådet og Parlamentet indgår aftale om at styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden i vores fødevaresystemer
Baggrund
Rådsbeslutningen, som pålagde EU-Kommissionen at gennemføre et studie og fremlægge forslag til ny regulering
EU-Kommissionens arbejde før og efter rådsbeslutningen at EU-Kommissionen skulle fremlægge nyt forslag om nye genomteknikker
Følg udarbejdelsen af ny regulering af planter frembragt med visse nye genomteknikker på EU-Kommissionens hjemmeside