Genetik

Bevaring og anvendelse af gamle landracer, planteforædling og udvikling af nye sorter samt plantemateriale, udvikling af mikroorganismer til fremme plantevækst og jordforbedring (bioremidiering) samt andre biologiske løsninger reguleres af lovgivningen i EU og i Danmark. Der er en række regler i forbindelse med udsætning i miljøet, markforsøg, dokumentation, mulighed for IP-beskyttelse af innovation samt godkendelser, der skal overholdes.

Genetik og forædling

Genetik er et videnskabeligt fagområder, der danner basis for forædling af planter og mikroorganismer som er en videnskabelige metode til at forbedre organismernes egenskaber – såsom udbytte, sygdomsresistens, næringsindhold eller evne til at producere specifikke stoffer – ved at ændre eller udvælge deres arvemateriale. 

Forædling af planter og mikroorganismer er en målrettet proces, hvor forskere og planteforædlere ændrer den genetiske sammensætning af organismerne for at forbedre deres egenskaber som udbytte, næringsværdi, modstandsdygtighed over for sygdomme eller tilpasning til klimaforandringer, biomasse mm. herunder ift. udvikling af et mere bæredygtigt landbrug. Forædling af planter og mikroorganismer er afgørende for fødevareforsyningssikkerheden og udviklingen af et mere robust og bæredygtigt landbrug. 

Planteforædling er i princippet udvælgelse og krydsning af planter med ønskede egenskaber (f.eks. større korn, bedre tørketolerance) for at skabe en ny, forbedret sort eller plantemateriale. Det kan involvere alt fra traditionel krydsning og selektion til anvendelse af avanceret bioteknologi (f.eks. CRISPR/Cas9). Udvikling af mikroorganismer er optimering af mikroorganismer (bakterier, svampe) til brug i landbruget, f.eks. for at forbedre jordens sundhed, fremme plantevækst eller beskytte mod skadedyr. Det overordnede mål er, kontinuerligt at forbedre afgrøder og finde biologiske løsninger (også kaldet biosolutions), der giver højere udbytte, bedre ernæringsværdi, reduceret behov for sprøjtemidler og gødning, samt tolerance over for ekstremt vejr. 

For at opnå disse mål anvender forædlere og virksomheder en bred vifte af genetisk materiale inden for de arter de arbejder med. Det kan de gøre ved at inddrage variation fra forskellige kilder, som f.eks. fra eksisterende sorter eller materiale, vilde slægtninge og genbanker. De kan også fremme dannelsen af variation ved at inducere ændringer. Det kan f.eks. være ved tilfældig mutagenese (bestråling med ioniserende stråling eller behandling med kemiske stoffer, som er kendt for at frembringe tilfældige ændringer) eller gennem et dybere kendskab til de enkelte geners funktion, som de kan forbedre vha. nye genomteknikker (som CRISPR). Ved hjælp af de nye genomteknikker, kan forædlerne meget præcist indføre variation som giver de ønskede effekter i organismernes DNA.

Patent og plantenyhedsbeskyttelse er to former for intellektuel ejendomsret (IPR), der giver ejeren af en opfindelse en tidsbegrænset eneret til at afholde andre fra at udnytte opfindelsen kommercielt, f.eks. udnyttelsen af en proces, en egenskab, et gen eller en ny plantesort. I relation til planteforædling, vil et patent typisk beskytte opdagelsen af et gens funktion (opdagelsen) eller en proces og en kommerciel udnyttelse af denne viden (opfindelsen). Dvs., at et patent beskytter en egenskab, som oftest kan anvendes på tværs af afgrøder. Plantenyhedsbeskyttelse beskytter specifikt den nye plantesort, og er specifikt for denne.

Generelt kan man sige, at en forsker på et universitet vil have en interesse i at tage patent på den proces eller det gen vedkommende har fundet og beskrevet funktionen af. Forædleren beskytter den kombination af mange gener, som vedkommende (gennem mange år) har samlet i en sort.

I Danmark er der iværksat et arbejde for at bevare genetikken i en række traditionelle husdyrracer og bier, som er en del af vores historie og kulturarv. Bevaring af gener fra husdyr kan være vigtig for at sikre en stor genetisk variation, der gavner tilpasningsevnen for fremtidens fødevareproduktion.

Husdyrgenetiske ressourcer omfatter såvel gamle, bevaringsværdige husdyrracer som moderne husdyr.

Husdyrgenetiske ressourcer bidrager til at opfylde menneskers helt grundlæggende fysiske behov. Det være sig gennem fødevareprodukter som kød, mælkeprodukter og æg til produkter som uld og skind. Men de bidrager også til bestøvning, gødning, varme (biogas) og trækkraft (trækdyr - arbejdsdyr).

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri spiller en central rolle i reguleringen og rammevilkårene for anvendelse af genetik og forædling af planter samt anvendelse af mikroorganismer til biologiske løsninger. Styrelsen arbejder aktivt med bevaring og bæredygtig brug af jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

Plantegenetiske Ressourcer 

Genbanker

Før en ny sort kan sælges, skal den ofte afprøves for at sikre, at den er distinkt, stabil og ensartet (DUS-test), hvilket indgår i sortsbeskyttelsen. Styrelsen administrerer reglerne for handel med frø og andet plantemateriale af landbrugs, havebrugs- og skovbrugsplanter og repræsenterer Danmark ved de igangværende EU-forhandlinger om ny regulering af disse områder (PRM- og FRM-reguleringerne)

TystofteFonden

IP-rettigheder

Plantenyhedsnævnet

Community Plant Variety Office

Styrelsen administrerer udsætningsdirektivet og godkender herved forsøgsudsætning af afgrøder der har fået indført ændringer vha. visse nye genomteknikker, NGT.

Læs mere her Genmodificerede organismer - GMO 

Nye genomteknikker – NGT 

Styrelsen er også involveret i bæredygtig brug og bevaring af dyregenetiske ressourcer.

Bevaringsvædige husdyreracer

Styrelsen sikrer dermed, at forædlingen sker inden for lovgivningens rammer, samtidig med at den fremmer innovation i landbrugssektoren.

Kontakt

Planter & Biosikkerhed
Tlf: 72 18 56 00
Mail:
Planterogbiosikkerhed@lfst.dk