Virksomheder, der importerer, indsamler, producerer eller omsætter frø og planter af herkomstpligtige arter skal være registreret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Bliv tilmeldt ordningen forstligt formeringsmateriale
Hvis du handler med frø eller planter, som er omfattet af EU's regler for produktion og handel med forstligt formeringsmateriale, skal du være registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Du finder de relevante EU- og OECD-regulerede træarter i bilag 2, del A, i bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale.
Du skal også være registreret, hvis du ønsker at handle med certificerede partier af øvrige OECD-regulerede træarter. Disse arter fremgår af i bilag 2, del B, i bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale.
Du vil få et registreringsnummer, som du kan bruge ved henvendelser til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Hvis du ønsker at handle med ikke-certificerede partier af øvrige OECD-regulerede træarter, skal du ikke være registreret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrollører vil besøge din virksomhed for at kontrollere partier og omsætning i din virksomhed.
Alle der markedsfører (dvs. sælger, udstiller til salg eller leverer til en anden, herunder levering i henhold til en kontrakt om tjenesteydelse), er omfattet af bekendtgørelse om forstligt formeringsdmateriale og skal derfor være registreret.