Ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter tobis i Nordsøen og Skagerrak på IOK-vilkår samt på rationsvilkår, kan få afskrevet landede mængder af tobis fra kvote-året 1. april 2025 til og med 31. juli 2025 til og med 2. august 2025 på følgende vilkår:
- Fiskeriet efter tobis skal være indstillet og fangsten taget ombord på fartøjet inden udgangen af den 31. juli 2025.
- Fangsten af tobis inkl. bifangst skal være indført i fartøjets E-log, og E-loggen skal være indsendt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden udgangen af den 31. juli 2025.
- Ejere af fartøjer, der ønsker at lande tobis fra kvote-året der udløber den 31. juli 2025 efter denne dato og frem til og med 2. august 2025, skal meddele dette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på e-mail tilladelse@LFST.dk senest den 31. juli 2025 kl. 12.00.
Ejerne vil herefter modtage kvittering fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at e-mailen er modtaget og at fartøjet er opført på tilladelsesliste nr. 1999.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet § 17.
Meddelelsen træder i kraft den 30. juli 2025 og er gældende til og med 31. december 2025 med mindre andet meddeles.