22-12-2025

Ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62o), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) på IOK-vilkår samt på rationsvilkår, kan indtil d. 3. januar 2026 få afskrevet landede mængder af atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62o), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) på kvote-året 1. januar 2025 - 31. december 2025 på
følgende vilkår:

  1. Fiskeriet efter atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62o), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) skal være indstillet, og fangsten taget ombord på fartøjet inden udgangen af den 31. december 2025.
  2. Fangsten af atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62o), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) inkl. bifangst skal være indført i fartøjets E-log, og E-loggen skal være indsendt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden udgangen af den 31. december 2025.
  3. Ejere af fartøjer, der ønsker at lande atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62o), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) fra kvote-året der udløber den 31. december 2025 efter denne dato og frem til og med 2. januar 2026, skal meddele dette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på e-mail regulering@LFST.dk senest den 30. december 2025 kl. 12.00.

Ejerne vil herefter modtage kvittering fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at e-mailen er modtaget og at fartøjet er opført på tilladelsesliste nr. 1999.

Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet § 17.

Straksregulering træder i kraft den 23. december 2025 og er gældende til og med 31. december 2025 med mindre andet meddeles