I perioden fra og med onsdag den 21. janur 2026 til og med tirsdag den 10. februar 2026 er det forbudt at fiske indenfor et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøver nr. RTCDNK2602
1) 58° 04,6 N 010° 08,5 Ø
2) 58° 04,6 N 010° 25,6 Ø
3) 57° 58,2 N 010° 27,1 Ø
4) 57° 58,2 N 010° 19,4 Ø
5) 58° 00,2 N 010° 17,9 Ø
6) 58° 00,2 N 010° 08,5 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det i en prøve foretaget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens søkontrol er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jf. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011 artikel 7, jf. artikel 4, stk. 1 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak.
Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1571 af 4. december 2025 om regulering af fiskeriet § 17.
Meddelelsen træder i kraft den 21. januar 2026 og er gældende til og med den 10. februar 2026