Ændringen, som Storbritannien netop har meldt ud, betyder bl.a., at juletræer under tre meter vil kunne eksporteres til Storbritannien uden plantesundhedscertifikat i 2023 og dermed uden forudgående eksportkontrol. Udsættelsen gælder for alle varer, som er klassificeret med middel risiko. Storbritannien begrunder udsættelsen med, at de har lyttet til interessenterne.
Hvis du eksporterer til Storbritannien, er det vigtigt at være opmærksom på varens risikoklassificering, hvor følgende er gældende:
- Varer med høj plantesundhedsrisiko er allerede omfattet af certifikatpligten, hvilket fortsætter.
- Varer med middel plantesundhedsrisiko, bliver omfattet af certifikatpligten fra d. 31. januar 2024.
- Lavrisikovarer skal ikke følges af et plantesundhedscertifikat.
Storbritannien har oplyst, at der løbende kan ske ændringer i kategoriseringen, men at det vil blive varslet mindst tre måneder inden ikrafttrædelse.
Du finder listen over Storbritanniens opdeling af planter i kategorierne høj risiko, middel risiko og lav risiko her
Find "The Border Target Operating Model" her
Du kan læse yderligere om importkontrolmodellen her
Det er altid en god ide at være i tæt kontakt med din importør, så du løbende kan holde dig informeret.
Landbrugsstyrelsen vil desuden informere dig om betydelige ændringer via faglige meddelelser som denne og på vores hjemmeside.
Du tilmelder dig Landbrugsstyrelsens faglige meddelelser om ”Planter og plantesundhed” mm her
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed, Team Plantetilsyn på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail planter&biosikkerhed@lbst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressevagt på tlf. 72 18 58 05