Eksport til Belarus og Rusland – Vær opmærksom på eksportforbud mod juletræer, klippegrønt og planter til plantning mm fra EU

08-10-2024

EU's sanktionspakker omfatter eksportrestriktioner mod en række varer til Rusland og Belarus. Restriktionerne gælder juletræer, klippegrønt, potteplanter og barrodsplanter, samt en lang række andre planter til plantning. Sanktionerne er gældende for alle EU-medlemsstater.

Eksportforbuddet omfatter Belarus og Rusland

EU´s eksportrestriktioner ændrer sig løbende. I forhold til eksport af planter og planteprodukter betyder det, at der er sket en udvidelse af restriktionerne, så de nu, udover Rusland, også omfatter eksport til Belarus. Restriktionerne er indført på baggrund af de handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

EU´s eksportrestriktioner betyder, at man ikke må eksportere juletræer og klippegrønt, herunder pottegroede planter og barrodsplanter mm til Rusland og Belarus. For begge lande gælder yderligere, at der ikke må ske transit af de specifikke varer gennem landene. Sanktionerne gælder for alle EU MS.

Rusland:

Du finder den konsoliderede udgave af sanktionspakken gældende for Rusland her

I pakken kan du søge på toldkode 060420, som omfatter juletræer og klippegrønt, og du kan læse nærmere om restriktionen under ”Article 3K” i dokumentet. 

Belarus:

Du finder den konsoliderede udgave af sanktionspakken gældende for Belarus her

I pakken kan du søge på toldkode 060420, som omfatter juletræer og klippegrønt, og du kan læse nærmere om restriktionen under ”Article 1bb” i dokumentet.

Eksport af frø til Belarus og Rusland

Det er fortsat muligt at eksportere frø til Belarus, da frø ikke er omfattet af sanktionspakken. Du kan fortsat ikke eksportere frø til Rusland, da Rusland har indført importforbud mod certifikatpligtige varer, herunder frø, fra Danmark.

Du kan orientere dig om sanktioner og ændringer

Vær opmærksom på, at du løbende bør holde dig orienteret om sanktioner mod lande på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det kan være strafbart at omgå sanktioner.

Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Straf ved overtrædelse af EU-sanktioner

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed, Team Plantetilsyn på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail planter&biosikkerhed@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressevagt på tlf. 72 18 58 05