Du kan anmelde dine marker til avlskontrol af læggekartofler i 2024 i tast-selv

19-09-2024

Den 2. maj 2024 åbner Tast-selv for anmeldelse af marker til avlskontrol af læggekartofler 2024. Alle autoriserede avlere af læggekartofler skal anmelde samtlige marker med kartofler inden fristen den 25. maj 2024.

Sådan anmelder du dine marker

Du kan læse om, hvordan du anmelder dine marker i vores brugerguide til anmeldelse af marker til avlskontrol af læggekartofler 2024.

Du finder brugerguiden her

I Tast-selv skriver du information om hver linje, hvor du avler læggekartofler, samt information om evt. konsumavl. Markerne du planlægger at bruge skal være fundet fri for levende kartoffelcystenematoder og må ikke være omfattet af andre dyrkningsrestriktioner for kartofler. Du kan se evt. dyrkningsrestriktioner i IMK.

Anmeld dine marker via Tast-selv

Husk at vedhæfte dokumentation for indkøbt læggemateriale. Hvis du er præbasisavler, skal du også vedhæfte en markskitse med angivelse af linjernes placering, nummer, sort, og størrelse.

Hvilket materiale må du bruge til avl af læggekartofler

Afhængig af, hvilken autorisation du har, skal du være opmærksom på kravene til, hvilket læggemateriale du må bruge. Det kan du læse om i vores vejledning om læggekartofler og avl af konsumkartofler afsnit 6.2.

Find vejledningen her

Når du har anmeldt dine marker, modtager du et kvitteringsbrev i din indbakke i Tast-selv, som viser en oversigt over, hvilke linjer du har anmeldt. 
Du kan følge med i sagen på Tast-selv via sagsforløbet under fanen ”Alle sager”. Her kan du se dine anmeldte linjer, evt. senere indsendte ændringer og når Landbrugsstyrelsen har godkendt dine linjer til marksyn.
Efter fristens udløb, bliver du kontaktet af en af Landbrugsstyrelsens kontrollører med henblik på opstart af marksyn.

Hvis du ikke kan nå at anmelde dine linjer inden fristen
Landbrugsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og efter skriftlig ansøgning give dispensation til en kort udsættelse af anmeldelsesfristen.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte Planter & Biosikkerhed, Team Plantetilsyn på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail planter&biosikkerhed@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressevagt på tlf. 72 18 58 05