Fiskerikommissionen for området i Nordøst Atlanterhavet (NEAFC) har ændret på det rapporteringsformat, der skal anvendes ved indsejling, gennemsejling, fiskeri og udsejling af regulativ områder i konventionsområdet.
Ændringen betyder, at danske fartøjer der påtænker enhver form for aktivitet i NEAFC-regulativ område skal opdatere versionen af den ombordværende elektronisk logbog, så der anvendes e-Log version 14 klienten. Fartøjsføreren skal således inden afsejling fra havn med NEAFC-regulativområdet som destination eller for gennemsejling sikre, at eLog 14 klienten er installeret om bord og er operationel.
NEAFC-melding om ind- og udsejling skal foreligge og være bekræftet af FMC, inden området krydses. FMC kan kontaktes på +4572185609 og på mail FMC@fiskeristyrelsen.dk
Læs om installation af eLog version 14 klienten her
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan findes på NEAFC hjemmeside https://www.neafc.org/scheme/ERS-Schemes
Regulativ områder i NEAFC er angivet ved de orange områder på nedenstående oversigtskort.