Danmark eksporterer hvert år millioner af juletræer, der spreder dansk julehygge nær og fjernt. Ifølge tal fra Danske Juletræer, blev det i 2024 til hele 9,3 millioner af de ”nålede gevækster”, der røg afsted til udenlandske julestuer. Danske juletræer fandt derfor vej til alt lige fra vores nærmeste naboer, som Tyskland og Storbritannien, til fjerne egne som Vietnam og Hong Kong.
I år er ingen undtagelse. Landbrugs- og Fiskeristyrelsens plantesundhedskontrollører har siden slutningen af oktober været i fuld sving med at kontrollere de juletræer, som skal eksporteres til lande uden for EU.
”Juletræseksporten er hvert år en stor kontrolopgave. Vi skal nemlig sikre, at træer, der eksporteres, ikke indeholder plantesygdomme, jord eller insekter, som modtagerlandene ikke ønsker at modtage. Vi har i Danmark en række arter, som vi skal undgå breder sig til andre lande – ligesom andre lande har insekter og plantesygdomme, som vi for alt i verden skal undgå kommer ind i Danmark”, fortæller kontorchef for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær.
Danske barkbiller fejrer jul hjemme
Et af de insekter, som plantesundhedskontrollørerne kigger efter, er visse arter af barkbiller. Flere af de lande, som modtager juletræer fra Danmark, stiller krav om frihed for billen ved import af træer, da de betragter den som værende en karantæneskadegører. Barkbiller kan angribe og ødelægge træer, herunder juletræer.
Der findes på verdensplan mere end 6.000 forskellige arter af barkbiller, hvoraf vi i Danmark har konstateret omkring 60 forskellige arter. Den barkbille, som vi i Danmark er særligt opmærksomme på i forhold til juletræseksporten, er den såkaldte typograf-bille, Ips typographus. Den angriber almindeligvis rødgran, men kan i visse tilfælde også angribe ædelgran, som vi eksporterer mest af.
”De fleste lande har lister over arter, som anses for at være karantæneskadegørere. Karantæneskadegørere er insekter, plantesygdomme, virus og bakterier, som har potentialet til at forvolde enorme skader på natur- og kulturlandskabet, samt planteproduktionen, hvis de etablerer sig. Derfor samarbejder vi i hele verden for at sikre, at der ikke sker spredning af alvorlige plantesygdomme og skadegørere, når vi eksporterer planter og planteprodukter, herunder juletræer til hinanden. I Danmark har vi også en række almindelige arter, som kan udgøre en alvorlig trussel for andre landes træ- og planteproduktion. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de nøjes med at holde jul herhjemme og ikke kommer på besøg med juletræseksporten”, fortæller Kristine Riskær.
Udover at kontrollere de danske juletræer foretager plantesundhedskontrollørerne også kontrol af den emballage, som benyttes, samt sikrer, at der ikke er jord med træerne. Karantæneskadegørerne kan nemlig også gemme sig i træemballage, der derfor skal være mærket korrekt med det internationale ISPM 15-mærke, der betyder, at træet er behandlet korrekt og derfor anses som fri for uønskede plantesygdomme og insekter.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen forventer i år at kontrollere omkring en million juletræer til eksport uden for EU i forbindelse med juletræssæsonen.
FAKTA: Hvad er vi opmærksomme på under en eksportkontrol af juletræer?
Under eksportkontrollen kigger Landbrugs- og Fiskeristyrelsens plantesundhedskontrollører efter tegn på insektangreb og borehuller, samt jord og plantevækst på juletræerne. På juletræer, hvor der konstateres tegn på karantæneskadegørere, plantevækst eller jord, kan der ikke udstedes et plantesundhedscertifikat og de kan derfor ikke eksporteres uden for EU. Ligeledes kommer juletræerne heller ikke afsted, hvis ikke træemballagen er behandlet og mærket med en ISPM-15-mærkning.
En af de skadegørere, som vi heldigvis ikke har i Danmark, men som vi er meget opmærksomme på, er fyrrevednematoden (Bursaphelenchus xylophilus). Fyrrevednematoden er en lille rundorm, som er en frygtet karantæneskadegører i hele EU. Den forårsager omfattende visnedød i fyrreskove. Fyrrevednematoden spredes med arter af billen Monochamus, som er en slægt af træbukke, der bl.a. kan spredes med inficeret træemballage.
Barkbillen Ips typographus: Typograf-billen er en brunsort valseformet bille, der når en længde på omkring 5 millimeter. Typograf-billen lever i danske nåleskove og yngler især i rødgran, men også i andre nåletræer. Billen angriber normalt syge eller døde træer, hvor de lever under barken. Hvis bestanden af typograf-biller er tilstrækkelig stor, kan billen også angribe og slå helt friske træer ihjel. Træer der eksporteres til bl.a. Storbritannien skal være fri for Typograf-billen.