Redskabskrav pr. 9. april 2025
Fra 9. april 2025 bliver det obligatorisk ved fiskeri efter fladfisk i ICES-underafsnit 22-26 at anvende en Roofless selektivitetsanordning sammen med de nuværende basislinjeredskaber (Bacoma 105 mm og T90 120 mm) eller med to andre nye redskaber: en modificeret T90 fangstpose på minimum 125 mm og en kvadratmasket fangstpose på minimum 125 mm. I ICES underområde 24-26 kan den modificerede T90-fangstpose desuden anvendes separat, uden Roofless-selektivitetsanordningen.
I ICES underområde 22 og 23 må der fiskes med følgende redskaber:
- Basis Bacoma (105 mm) i kombination med Roofless
- Basis T90 (120 mm) i kombination med Roofless
- Modificeret T90 (125 mm) i kombination med Roofless
- Kvadratmasket fangstpose (125 mm) i kombination med Roofless
I ICES underområde 24 -26 må der fiskes med:
- Basis Bacoma (105 mm) i kombination med Roofless
- Basis T90 (120 mm) i kombination med Roofless
- Modificeret T90 (125 mm) i kombination med Roofless
- Kvadratmasket fangstpose (125 mm) i kombination med Roofless
- Modificeret T90 125 mm
Fangster med ovenstående redskaber skal rapporteres separat i logbogen.
Oversigt over redskaber, der bliver obligatoriske at fiske med opdelt på ICES underområder, og hvilke der ikke længere er tilladt:
Redskab
|
Underområde 22 - 23
|
Underområde 24 - 26
|
Basis Bacoma (105 mm)
|
Ikke tilladt
|
Ikke tilladt
|
Basis T90 (120 mm)
|
Ikke tilladt
|
Ikke tilladt
|
Modificeret T90 (125 mm)
|
Ikke tilladt
|
Obligatorisk
|
ROOFLESS+Bacoma (105 mm)
|
Obligatorisk
|
Obligatorisk
|
ROOFLESS+T90 (120 mm)
|
Obligatorisk
|
Obligatorisk
|
ROOFLESS+Modificeret T90 (125 mm)
|
Obligatorisk
|
Obligatorisk
|
ROOFLESS+kvadratmasket fangstpose (125 mm)
|
Obligatorisk
|
Obligatorisk
|
Yderligere oplysninger
Reglerne er vedtaget i Kommissionen delegerede forordning (EU 2024/3093) som du finder her
Kommissionens gennemførelses forordning (EU) 2024/3094 som beskriver krav til de respektive redskaber, kan findes her
Kommissionen har ligeledes publiceret en artikel om reglerne på deres hjemmeside, hvor du kan læse mere om baggrunden for reglerne, som du finder her