Fornyelse af tilladelser til at veje og pakke fangst ombord

28-10-2026

Alle gældende tilladelser til at veje og pakke fangst ombord (tilladelse 0900) udløber den 31. december 2026. Det skyldes, at de prøvetagnings- og kontrolplaner, som tilladelserne er meddelt på baggrund af, udløber den 10. januar 2027.

Fartøjsejere, der ønsker at fortsætte med at veje og pakke fangsten om bord med henblik på direkte salg til en førstehåndsopkøber eller salg på fiskeauktion, skal ansøge om en ny tilladelse 0900.

For at sikre, at en ny tilladelse kan være gældende fra 1. januar 2027, skal ansøgningen være modtaget hos Miljøstyrelsen senest den 1. december 2026.

Det er en forudsætning for at opnå tilladelse, at fartøjet er udstyret med en marine godkendt vægt og at ansøgningen indeholder de krævede oplysninger om fartøj, fartøjsejer og den anvendte vægt.

Der er krav til, at vægten skal være placeret på en stabil og plan overflade, således at eventuelle svingninger ikke påvirker vejeresultaternes nøjagtighed.

Ansøgningsskemaet findes her: Ansøgning om tilladelse til at veje og pakke fiskevarer om bord

Miljøstyrelsen opfordrer ansøgere om at indsende ansøgningen til tilladelse@fvst.dk i god tid inden ansøgningsfristens udløb.