Fiskeriordninger

Erhvervsfiskeri

Her kan du få information om diverse fiskeriordninger.

Sådan gør du

Kystfiskerordningen omfatter både en tidsbegrænset og en tidsubegrænset ordning for mindre fartøjer, der fisker i kystnære farvande. Den tidsbegrænsede ordning er fleksibel mens den tidsubegrænsede ordning giver en mere permanent adgang til kvoter. Begge ordninger sikrer lokale fiskere adgang til særlige kvoter. Fartøjer med kystfiskerstatus er bundet af regler, som sikrer, at kvoterne bruges af de kystnære erhvervsfiskere selv.

Tidsbegrænset eller tidsubegrænset ordning

Ansøgningsskema til kystfiskerordninger

Ordningen for yngre fiskere giver nye erhvervsfiskere mulighed for at etablere sig i fiskeriet med assistance i form af låne-FKA og låne-IOK . Dette gælder for førstegangsetablerede fiskere under 41 år, der ejer mindst 25 procent af et fartøj etableret efter 30. marts 2007.

De godkendte ansøgere kan få tildelt låne-FKA og låne-IOK i op til otte år, med en gradvis reduktion af tildelingen efter fire år. Formålet er at give yngre fiskere adgang til fangstmuligheder, så de kan opbygge et bæredygtigt erhvervsgrundlag i dansk fiskeri.

Industrifartøj (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Forhåndsgodkendelse 

Godkendelse

FKA-fartøj (FKA-FE fartøj)

Forhåndsgodkendelse 

Godkendelse

Omsætningstal

Omsætningstal FKA

Omsætningstal IOK

Kystnært rationsfiskeri er en ordning for mindre fartøjer, der fisker tæt på kysten. I stedet for individuelle kvoter får fartøjerne tildelt faste rationer – altså bestemte mængder fisk pr. mdr (indtil sidste dag i mdr.).

Formålet er at give små, lokale fiskere bedre og mere fleksible muligheder for at deltage i fiskeriet.

 

Ansøgninger skal sendes senest den 25. hver mdr. til tilladelse@lfst.dk

Generationsskiftesild-ordningen giver hvert år yngre erhvervsfiskere under 46 år mulighed for at få tildelt sildekvoter fra en særlig pulje, forudsat at de ejer en kvalificeret andel af et fartøj, ikke tidligere har haft store ejerandele, og deltager aktivt i fiskeriet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen administrer tildelingen, som kan ske i op til tre år.