Allerede i 1600-tallet blev den danske fårebestand tilført fremmed blod fra spanske merinofår og i løbet af 1800-tallet blev landfåret indkrydset med engelske fåreracer - specielt Leicester. Landfåret fandtes oprindeligt som hhv. hede- og klitfår. I løbet af det 20. århundrede blev Landfåret erstattet af importerede fåreracer.
Dansk Landfår består af tre linjer
Det danske landfår består af tre linjer, der er navngivet efter de lokaliteter, de stammer fra: Hulsig-fårene fra Nordjylland, Vesterbølle-fårene fra Gested og Ertebølle-fårene fra Farsø. Det de har til fælles, er deres evne til at klare sig under ret ugunstige betingelser hvilket har udsat dem for en stærk naturlig selektion.
Landfåret hører til gruppen af langhalede europæiske fåreracer. De fleste har brunligt, gråt eller gråspættet hoved og grå, gråspættede eller mørke ben, der er lange og med stærke klove. Enkelte har rødgule, glansfulde hår på hovedet. Ryggen er lang og smal. Pelsen har dækhår og underuld. Fårene er hornløse, men på vædderen kan der udvikles mindre horn. Kropsvægten er normalt 70-80 kg for voksne får. Gennemgående er Ertebølle fåret lidt mindre end de to øvrige linjer.
Dyretilskud
Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af Dansk Landfår. Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud samt de racespecifikke krav på tilskudssiden:
Tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer