Bliv registreret/afmeldt som importør

Importerer du plantesundhedscertifikatpligtige sendinger til professionelt brug? I så fald, skal din virksomhed være registreret som importør hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Sådan gør du

Du kan registrere eller afmelde din virksomhed som importør via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens selvbetjeningsløsning. Husk at have dine virksomheds oplysninger klar, herunder CVR-nummer og kontakt information. Når din registrering er gennemført, modtager du en bekræftelse, og du vil herefter kunne anmelde og importere plantesundhedscertifikatpligtige sendinger.

Tilmeld eller afmeld din virksomhed

Det er dit ansvar

Det er din virksomheds eget ansvar at lade sig registrere, inden I begynder at importere plantesundhedscertifikatpligtige sendinger.

Hvis din virksomhed er registreret, men ikke længere importerer plantesundhedscertifikatpligtige sendinger og derfor ikke har brug for tilmeldingen, skal I selv huske at afmelde jer. I vil blive opkrævet et årsregistreringsgebyr, så længe I er tilmeldt. 

Registreringen er gebyrbelagt

Registreringen koster et årligt gebyr på 4.300 kr. Gebyret gælder for et kalenderår (fra 1. januar til 31. december). Det er ikke muligt at kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige gebyr, selvom man kun har brug for registreringen en del af året.