Fjerkræ - gamle danske racer

Landhønen har været kendt i Danmark siden jernalderen. Det er en forholdsvis lille høne (vægten opgives til 1.75 kg ), og racen beskrives som “hårdfør og modstandsdygtig over for sygdomme, flittigt fodersøgende, god æglægger, lidt sky af natur, og tilbøjelighed til flyvelyst”.

Den brune landhøne er den mest almindelige, men den findes også i andre farver bl.a. gråtavlet og sort. Luttehønen er en kraftig lavbenet landhøne, der er mindre udbredt end den normale. For få årtier siden var Danske Landhøns sjældne, men i dag er racen blevet populær blandt hobbyavlere.

Vore tamgæs stammer fra de vilde gåseracer, der overvejende findes på den nordlige halvkugle. Den danske landgås stammer formentlig fra grågåsen.

Den danske landgås er en middelstor gås, der i udseende ligner den vilde grågås. Fjerdragten er overvejende grå med hvid bug og gump. Næb og fødder er lysende orange eller gule. Den er middelstor af vækst og har kun én bugpose eller køl. Øjnene bør være blå, men er i dag oftest brune, navnlig hos de grå landgæs.

Landgæs regnes for nøjsomme, energiske fødesøgende fugle. Landgåsens væsentligste fortrin er dens evne til at producere ret fedtfattige slagtekroppe, hvilket bl.a. er baggrunden for dens relativt langsomme vækst. Vægten for udvoksede gæs er ca. 6 kg.

Den danske Landand findes i to farvevarianter, en vildtfarvet, der minder om gråanden, og en sort/hvidbrystet and. Racen nedstammer sandsynligvis fra den pommerske and.

Den Danske Landand er en rolig, kødfuld, dybtstillet fugl; kødet er velsmagende. Vægten for udvoksede ænder er 2,75- 3,50 kg. Racen er knap så frugtbar som andre anderacer.

Parykduen er en lille pryddue, som er karakteriseret ved, at halsfjerene vender op mod hovedet og danner en krave. Den har hvidt hoved, hale og vingespidser, mens resten af kroppen er farvet. Den findes i farverne rød, gul, blå og sort, og de tre førstnævnte findes desuden med sorte vingebånd.

Den røde variant kaldes også undertiden for “Dannebrogsduen”, idet duerne i perioden efter den tyske okkupation af Sønderjylland i 1864, hvor det var forbudt at flage med Dannebrog, blev brugt som et dansk symbol af de dansksindede sønderjyder.

Den danske svaberdue er en forholdsvis stor farvedue, der stammer fra nogle enkelte eksemplarer af forædlede markduer, som indførtes til landet omkring år 1840. I en lang årrække var de danske svabere identiske med “sølvsvabere”, men siden 1930'erne er de også blevet fremavlet i andre farver.

“Danske tumlinger” er en flyvedue som forekommer i mange forskellige farver. Det er landets ældste duerace, som formodes indført til Danmark fra Ostindien af Frederik den Anden i sidste halvdel af 1500-tallet. De er særdeles hurtige og udholdende flyvere. Navnet hentyder til racens specielle evne til at “tumle” eller slå baglæns kolbøtter under flugten. Racen findes i dag som ensfarvede røde, gule og sorte og som skadetegnede, en type, der førhen var meget udbredt i de københavnske dueslag.