Som alle andre husdyr nedstammer tamkaninen fra vildtlevende forfædre. De første tamkaniner er formodentlig kommet til Danmark sydfra med munkene i den tidlige middelalder. Kødet var en god spise - f.eks. i fastetiden. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes kaninerne især som liebhaveri og til jagt. Senere er kaniner både på landet og i byen blevet den jævne mands husdyr med henblik på selvforsyning.
Omkring starten af 1900-tallet fandtes der i Danmark en lille kanin. Denne såkaldte danske kanin sås i mange farver herunder som hvid albino, der vejede omkring 2 kg. Ved at krydse hvide Belgiske Kæmpekaniner ind på den danske kanin fremavledes en større albinokanin, der under navnet Hvid Landkanin blev en populær racekanin, der fik stor betydning for produktion af kød og skind både i egen husholdning og til salg. Det gjaldt i særlig grad under verdenskrigene.
Hvid Landkanin har gennem årene stået som prototype på den ideelle slagtekanin med en harmoniske krop, god kødfylde og lavt foderforbrug, og den var i en lang årrække den mest udbredte race i Danmark. Fra slutningen af 1930’erne og helt op til 1980’erne var Hvid Landkanin moderracen i afkomsundersøgelser af hanner af andre slagteracer. Efter blodfornyelse med den noget grovere New Zealand White omkring 1960’erne er Hvid Landkanin nu trængt noget tilbage af de mindre sportsracer, men der er fortsat opdrættere, som fastholder racen og dens gode egenskaber til både selvforsyning og udstillingsbrug.
Fænotype
Hvid Land, som er racens officielle navn ifølge Nordisk Kaninstandard, er en albino, og den er således helt hvid med røde øjne. Den ældre type var ofte noget langstrakt, mens idealtypen nu er mere kompakt med en idealvægt omkring 4 kg.
Danmarks Kaninavlerforening