Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var udbredt i Jylland i det 1700- 1800- og 1900-århundrede, hvor det var grundlaget for eksporten af stude til det nordtyske marked.
“Heste og Kvæg af Jysk Race”
Den første stambog for “Heste og Kvæg af Jysk Race” blev udgivet i 1881 og indeholder oplysninger om 48 tyre og 53 køer. Udgangsmaterialet var meget heterogent. Således var 27 af tyrene anført som værende af malketype, 10 af kødtype og én som værende “ikke udpræget malke- eller kødtype”. Malketypen var gennemgående mindre end kødtypen, og gennemsnitshøjden (stangmål) for otte køer af malketype var 120 cm. Vægten for udvoksede køer opgives til ca. 350 kg, og årsydelsen var typisk 800-1000 liter mælk. Dyr af kødtypen var gennemgående højere og tungere, og den højeste ko i den første stambog målte 146 cm i stangmål.
Udvikling til malkerace
I første halvdel af det 20. århundrede udvikledes racen til en egentlig malkerace med et avlsmål, som lå tæt op ad avlsmålet for det hollandske sortbrogede kvæg. Samtidig blev farve og aftegn standardiseret. I tyrestambogens bind 10-19, som dækker tyre født mellem 1903 og 1911, var der kun 2 gråbrogede tyre ud af 579.
Ophør af Jyske Kvæg
I 1949 vedtog avlsforeningen for Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM), at Hollandsk Kvæg, samt krydsninger mellem de to racer, kunne optages i samme stambog. Racebetegnelsen blev samtidig ændret til Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). Krydsninger mellem de to racer var særdeles gode dyr, og i løbet af blot 10 år blev det oprindelige Jyske Kvæg krydset igennem med hollandsk kvæg. Den sidste tyr af ren jysk afstamning blev udstillet på Ungskuet i 1955, og dermed var det Jyske Kvæg officielt ophørt at eksistere.
Bevaring af Jyske Kvæg
Enkelte avlere undgik imidlertid indkrydsningen med hollandsk kvæg ved at benytte tyre af eget tillæg, og så sent som i 1980'erne fandtes der stadig enkelte dyr, som i udseende og type svarede til det oprindelige jyske kvæg.
Bevaringsudvalget gik ind i arbejdet med at bevare Det Jyske Kvæg i 1987.
Desværre er der ingen af de dyr, der indgår i avlen med Det Jyske Kvæg, som har stamtavler med mere end nogle få led. Bevaring af Det Jyske Kvæg baserer sig derfor på en population, hvor dyrene enkeltvis er godkendt af Bevaringsudvalget. Udvalget har fået tappet sæd efter en halv snes tyre, der er godkendt af Bevaringsudvalget som værende repræsentanter for kvæg af Jysk race. Deres afkom godkendes som Jysk Kvæg, hvis mødrene er godkendt.
Stor interesse for Jysk Kvæg
Der har været stor interesse for Jysk Kvæg fra frilandsmuseer, andre offentlige institutioner og private, og bestanden øges i disse år.
Der var i begyndelsen af 2019 registreret 1031 levende dyr som Jysk Kvæg i kvægdatabasen.
I 2018 blev der udbetalt dyretilskud til i alt 285 avlsdyr af jysk kvæg (253 køer og 32 tyre).
Fænotype
Jysk Kvæg er forholdsvis små dyr med en udvokset vægt for køer på omkring 550 kg og en gennemsnitshøjde på 134 cm. Avlstyrenes højde og vægt er anslået til ca. 145 cm og 1000 kg.
Farven varierer fra lys gråbroget, over mørk gråbroget (blakbroget) til rent sortbroget.
Hovedet er kort med markerede øjenbuer og med fremad- og oftest opadrettede horn. Ryggen er lang, lænden lav og haleroden højt ansat. yveret er kort og patterne lange. Lårene er korte, men fyldige og haserne er ofte tætstillede.
Variationen i den nulevende bestand af Jysk Kvæg er stor.
Racen har et godt temperament og kælvningerne er generelt lette.
Racen er i det 20. århundrede avlet efter mælkeproduktionsegenskaber, men racen har også gode kødkvalitetsegenskaber, da kødtrævlerne er fine og saftfulde og det intramuskulære fedt giver mørt kød med en god smag.
Dyretilskud
Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af Jysk Kvæg. For at opnå dyretilskud til avlsdyr af Jysk Kvæg skal dyrene opfylde de racespecifikke krav. Se kravene i vejledningen som du finder på tilskudssiden:
Tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer
Se også publikationen "Genetisk karakteristik af Jysk Kvæg" fra 2008 her under "publikationer":
Bevaring af husdyrgenetisk ressourcer