Er den skadelig for mine planter?

Har du fundet en mystisk bille? Er der hvide larver i din træpalle? Visner dine rhododendron i haven? Eller er der en larve i appelsinen, du lige har købt?

Der er mange forskellige skadedyr og sygdomme, som lever på vores planter, men det kan være, du har opdaget en af de særligt alvorlige planteskadegørere, som vi har pligt til at bekæmpe, før de når at sprede sig og gøre skade i vores natur eller produktion af planter. Vi kalder dem for karantæneskadegørere.

Karantæneskadegørere er omfattet af EU’s regler om plantesundhed, fordi de udgør en stor trussel mod vores kultur- og naturlandskab. Ingen af disse skadegørerne er dog farlige for mennesker. Reglerne har til formål at hindre karantæneskadegørerne i at komme ind i og etablere sig i Danmark og det øvrige EU.

Alle, der finder en af disse særlig alvorlige skadegørere, har pligt til at anmelde det til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Hold øje med disse 10 ubudne gæster i den danske natur

Letgenkendelige skadegørere i dit køkken og din køkkenhave

Letgenkendelige skadegørere på træer og buske

 

Anmeld fund af skadegørere til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Du har pligt til at anmelde det til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvis du har mistanke om at have fundet en karantæne-skadegører.

Kontakt

Planter & Biosikkerhed
Tlf: 33 95 80 00
Mail: Planter&Biosikkerhed-@lbst.dk